12 ugers udvikling med raketfart

Slut_billede_juni2014
Jeg har afsluttet et 12 ugers forløb med en klient, der har modtaget to gange personlig træning om ugen samt løbende kostvejledning. Jeg kan huske, at da jeg mødte hende allerførste gang, så tænkte jeg, at det her nok ikke ville blive helt let. Da jeg fortalte hende, at jeg ikke ville udlevere en fix og færdig kostplan, men at hun selv skulle lære at sammensætte sin kost og tage ansvar for det, så kiggede hun på mig og sagde “Ok”, men øjnene sagde nærmere “Glem det søster, så går det aldrig!”.

Heldigvis blev mine tanker hurtigt gjort til skamme for allerede da vi lidt senere samme aften startede på den første træning, så fik jeg indtryk af en kvinde, der var SÅ meget klar til at gøre noget ved sit liv. Hun kæmpede og kæmpede, og vi måtte justere lidt ned for antal gentagelser, fordi hun ikke havde mere at give af.

Siden er der vidst kun blev justeret op – både for intensitet og antal gentagelser. Hun har udviklet sig helt og aldeles eksplosivt. Læs evt. med herunder og se hendes egen beskrivelse af sit forløb. Vi planlægger at løbe halvmarathon sammen til næste forår. Hun løber allerede 10 km – og de første 5 km løb hun efter kun 6 ugers træning. Jeg vil ikke råde alle til at gå så hurtigt frem, for det kan føre skader med sig. Hende her var dog ikke til at stoppe 😀

Hun har tabt 13,5 kilo og ikke mindre end 83,5 cm de første 12 ugers, som vi har haft sammen. Siden har hun valgt at tilkøbe yderligere 12 gange personlig træning, så vi kæmper stadig videre derude i sommerlandet.

Beskriv dit forløb hos Heidi:

De sidste 12 uger har været en rejse. En fantastisk en af slagsen. Jeg har længe ønskes mig en personlig træner, som kunne give mig den nødvendige vejledning til specielt træning, men selvfølgelig også til kosten. Og med Heidi er alle mine ønsker gået i opfyldelse. Hun har været en stor inspiration, guide og indpisker, hvilket var præcist det, som jeg havde brug for.

Er du tilfreds med resultatet?

Jeg er yderst tilfreds med de resultater, som jeg har nået på meget kort tid. Kiloerne er raslet af med over 1 kg i gennemsnit pr. uge og jeg har mærket, hvordan jeg er kommet i bedre og bedre form. Allerede efter 6 uger løb jeg 5 km. Det havde jeg aldrig gjort før i mit liv.

Hvordan har din kost ændret sig?

Min kost har ændret sig meget. Jeg havde et stort forbrug af brød, sukker og ColaZero, hvilket ikke længere er en del af min kost. Samtidig har jeg lært kun at spise, når jeg var sulten og ikke spise for at hygge. Det har været noget at det mest vigtige, som jeg helt klart vil tage med videre. Jeg har ganske enkelt fået et mere naturligt forhold til mad.

Hvordan har din træning ændret sig?

Jeg er gået fra aldrig at træne til næsten at træne hver dag. Jeg kan virkelig mærke, hvordan træning har gjort min hverdag lettere. Jeg har meget mere energi og overskud i hverdagen.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Ja. Mit højere energiniveau gavner mig både i mit arbejdsliv og i mit privatliv. Jeg har meget mere energi til eksempelvis at lege med mine unger.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg vil helt klart forsætte med at spise og træne efter Heidis anvisninger. Jeg har stadig nogle kilo for meget, så rejsen er ikke slut endnu. Derudover skal vægttabet holdes. Jeg har nu en grundform som gør, at jeg kan løbe 10 km. Målet er at løbe halvmaraton i Aarhus næste sommer. Samtidig skal der sættes små mål i hverdagen i forhold til at forbedre mine tider på henholdsvis 5 km og 10 km.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb? (fx mindre stress, mere overskud, pænere hud, bedre søvn, stabilt blodsukker, mindre hovedpine osv.)

Jeg har haft væsentligt mindre spændingshovedpine og menstruationssmerter siden jeg startede hos Heidi.

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

Det væsentligste er helt klart, at jeg har lært at passe bedre på min krop – både i forhold til min kost og træning. Samtidig har jeg mødt Heidi, som er super sød, dygtig og totalt nede på jorden. Vi har haft god kemi fra dag 1 og har hun har altid heppet, rost og fået mig til at yde mit bedste og så lige lidt mere.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre? Hvis ja – hvorfor: Alle burde forære sig et forløb hos Heidi. Det er den største gave, som man kan give sig selv. Det er nemt og overskueligt, at man bliver guidet på den bedst tænkelige måde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *