Kategoriarkiv: Detox

Blogindlæg om detox, udrensning og alt, hvad der rører sig i den retning netop nu.

Du kan læse om mine egne og mine klienters oplevelser  gennem diverse detoxforløb – og du kan blive klogere på, om detox overhovedet er noget, du skal give dig i kast med. Når alt kommer til alt, så kan din krop nok godt selv finde ud af at rense ud. Det er den faktisk designet til.

Men nogle tanker fra detox verdenen kan du godt bruge. Fx rådene omkring at drikke vand nok, at indtage masser af grøntsager osv. Hvad de enkelte detoxkure indeholder varierer, men jeg vil aldrig anbefale dig at gå på en ren juicefaste fx. Du kan dog fint kombinere juice på friske grøntsager med almindelig kost, hvis du er en af dem, der har svært ved at spise nok grøntsager ellers. Vær dog opmærksom på, at du mister kostfibrene, når du juicer grøntsager. I stedet er det en god idé at blende grøntsagerne og lave grønne smoothies i stedet for juice.

Opskrift grøn juice og mine tanker omkring detox

Juicing er det helt store hit. Mange har allerede været på detoxbølgen eller er i gang med en omgang lige nu. Et antal dage på ren juice er for mange et quickfix, der gør, at de ret hurtigt føler sig sundere. Og jeg skriver føler med kursiv, fordi det er sjældent, at en juicekur gør dig sundere. De fleste af dem, der tager årlige detoxkure er i forvejen ret sunde – og de bliver altså ikke mere sunde af at leve af juice i ugevis. De bliver nok nærmere det modsatte, fordi de stresser deres kroppe unødigt og samtidig ikke får nok næring til at opretholde deres muskelmasse. Hvis du til gengæld lever af en kost, der ikke er optimal, så kan du med fordel supplere med juice. Det giver især mening, hvis du synes, at det er svært at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 600 gram grøntsager og lidt frugt om dagen.

Jeg er meget blandet i mine følelser omkring juicekure. Hvis du kender mig og mine produkter, så ved du, at du også i mit regi kan finde to forskellige detoxforløb. Jeg overvejer igen og igen, om jeg skal pille dem af tapetet, fordi det dybest strider mod min sunde fornuft at støtte op om de her quickfixes – men jeg ved også, at jeg selv holder af at tage et par dage med endnu mere vægt på det grønne ind imellem. Og når jeg så har den viden om kost, som jeg har, så kan jeg i det mindste sørge for, at der ikke kun er totalt hjernedøde produkter på markedet, der lover dig gigantiske vægttab på nul komma fem. Detox er for mig IKKE lig med slankekure. Detox er i det hele taget slet ikke det rette ord for mig. Detox betyder afgiftning, og det har kroppen faktisk slet ikke brug for hjælp til. Den kan sagtens selv – men det betyder jo ikke, at du ikke kan give den bedre betingelser ved at undlade tilsætningsstoffer, junk osv. i en periode.

Så… hvis du vil juice dig gennem en del af livet, så gør det med fornuften i behold:

Tilsæt protein og sunde olier til dine juices

Spis for pokker noget, hvis du er ved at dejse om

Hvis din detox varer mere end 2-3 dage, så skal du spise minimum et måltid “rigtig” mad om dagen. Det måltid kan du så med fordel basere omkring grøntsager, bær, nødder, lyst kød fra kylling eller fisk og nogle sunde olier, som fx olivenolie.

Lad være med at gøre det, fordi du gerne vil tabe dig. Det er IKKE vejen frem. Overhovedet IKKE.

Gør det i stedet for fx at prøve dig selv af eller som et supplement til en i forvejen sund livsstil, som du bare gerne vil tilføre lidt ekstra i form af en ugentlig juicedag eller en daglig grøn juice til morgenmaden.

Apropos grøn juice, så får du i dag en af de opskrifter, der bl.a. indgår i mine detoxforløb.

Ingredienser til opskrift grøn juice, grøn saft til cellerne

grøn juice er god næring til din krop

Grøn juice er et fint supplement til en sund hverdag, men spis hellere dine grøntsager, så får du mere for pengene

  • 0,5 citron med skæl (kun hvis den er økologisk)
  • 1,5 cm ingefær med skræl
  • 5 cm agurk
  • 1 æble
  • 2 stilke bladselleri
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • 1 håndfuld persille
  • 1,5 spsk. olie
  • Isterninger
  • Evt. 1 scoop proteinpulver

Sådan tilbereder du grøn juice

Kør al frugt/grøntsager gennem juiceren, hæld op i et glas med isterninger og rør olien ud i juicen. Hvis du bruger proteinpulver i din juice (vælg noget smagsneutralt), så ryst den i juicen i en shaker.

Når du juicer spinat/persille og andet bladgrønt, er det en god idé at pakke det godt mellem fx æble og agurk.

Så får du mest ud af ingredienserne.

Januar detox

drink-fresh-lemons-3303-528x350

Vi er godt i gang med julemåneden og inden længe brager vi ind i det nye år. Hvis din december er præget af lidt for meget alkohol, sukker og junk food, så vil din krop elske dig for at give den et sundhedsboost.

Til januar afholder jeg igen mit populære online detoxforløb, hvor vi sammen bruger 10 dage til at sige “Farvel og tak for denne gang” til de dårlige vaner, som der er blevet skruet op for her i december. Du får fyldt kroppen op med optimale næringsstoffer og vil opleve energien og velværet vende tilbage til dig. Vi starter d. 5. januar. Det koster 750,- at deltage (incl. adgang til lukket Facebook-gruppe, detoxmanual, opskrifter og mulighed for daglig sparring alle ti dage)

Hvis du kigger ind på min Facebook-side vil du under anmeldelser kunne læse flere 5 stjernede anmeldelser fra tidligere deltagere på de detoxforløb, som jeg har afholdt i år. De ti dage bliver hårde. Jeg vil ikke lyve for dig. Det kræver sin mand eller kvinde, fordi du kommer til at slås med din hjerne og psyke, der beder dig om at fylde sukker eller koffein på systemet. Til gengæld går det hurtigt over, og du får det meget bedre, når du kommer ud på den anden side.

Et detoxforløb er ikke et vægttabsforløb. Du vil opleve at smide nogle kilo, men de fleste af dem vil være affaldsstoffer og væskeophobninger, der forlader kroppen. Detox er den alletiders kickstart til dig, der ønsker at tabe dig og evt. starte op i et decideret vægttabsforløb efterfølgende. Når du er godt i gang med din detox, så vil du opleve, at sukkertrangen forsvinder, du føler en større ro i systemet, du sover bedre om natten, og du får mere og mere energi efterhånden som dagene går.

Under forløbet står jeg klar med sparring, opskrifter og gode råd, når sukkerkrisen kradser. Jeg har lavet mange af denne slags detox på min egen krop og kender til de reaktioner, som du kommer til at opleve og kan guide dig i, hvordan du bedst forholder dig, og hvad du kan gøre, hvis du fx føler, at energiniveauet ikke følger med op som forventet. For der er altid noget at gøre!

Alle deltagere får adgang til en lukket Facebook-gruppe. Der udleveres en detoxmanual med alt, du har brug for at vide, inden du går i gang. Du får en bunke opskrifter, så du aldrig er i tvivl om, hvad du kan/skal spise. En del af måltiderne er baseret på, at du har enten en juicer til at presse lækre grøntsagssafter eller en blender, der kan lave smoothies. Der ud over er eneste forudsætning for deltagelse, at du er klar på at få en fantastisk oplevelse og lære dig selv bedre at kende.

Du skal da med – meld dig til ved at sende mig en mail med dit navn og adresse her: heidi@foodfix.dk