Kategoriarkiv: Succeshistorier

I kategorien Succeshistorier kan du finde indlæg om den udvikling mine klienter gennemgår i løbet af deres forløb med enten kostvejledning, personlig træning eller gruppeforløb. Jeg lægger løbende nye indlæg ind under Succeshistorier, så kig forbi fra tid til anden. At læse om andres rejse mod et sundere og stærkere liv kan være meget motiverende, og måske bliver du inspireret af nogle af før/efter-billederne.

Vægttab på 17,5 kilo på 12 uger

Line Veronika Nielsen gik hos mig for et par år siden under sin graviditet for at sikre de bedste forhold for sig selv og baby. Nu er baby for længst ude af maven, og det blev tid til, at Line igen skulle bruge tid på at komme i bedre form og få en stærkere krop. Hun har netop afsluttet et 12 ugers forløb med 1 x personlig træning og løbende kostvejledning. Hendes resultat er simpelthen blevet så flot, og det skal hun takke sig selv og sin meget dedikerede indsats for. Hun har tabt 17,5 kilo og er blevet 68,5 cm mindre.

vægttab Line 17,5 kilo

Lines ramme er blevet tydeligt mindre de seneste måneder. 17,5 kilo og 68,5 cm!

Line er langt fra sit slutmål endnu, men hun skal nok nå derhen. Hun har allerede meldt sig til 12 uger mere. Efter nytår starter hun op i gruppeforløb for at prøve den mulighed af også. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge hendes videre rejse og guide hende hen imod målet.

Nedenfor kan du læse Lines egen beskrivelse af sine første 12 uger.

Beskriv dit forløb hos Foodfix

Jeg har tidligere været tilmeldt et online kostvejledningsforløb i forbindelse med en graviditet og havde set at din vejledning var baseret på nok mad, men sund mad og det tiltalte mig at det ikke var et quick-fix. Så da jeg efter graviditeten (ja ok halvandet år efter graviditeten) tog mig sammen til at få gjort noget ved at jeg vejede to gange så meget som jeg burde i forhold til BMI var jeg ikke i tvivl om det var hos dig.

Vidste der skulle træning til hvis det her skulle rykke sig og havde ikke trænet i mange mange år så skulle i hvert fald ikke i noget gruppe forløb, men hjælp til træning skulle der til da jeg allerede havde skadet mit knæ ved selv at forsøge at jogge bare lidt.

Jeg valgte derfor personlig træning en gang om ugen med kostvejledning. Derudover købte jeg en TRX, så jeg kunne træne de træningsprogrammer, som Heidi lavede til mig igennem derhjemme (langt fra fitness centre 😉 )  og har trænet cardio 2 *1 time i svømmehallen hver uge suppleret med gåture.

Er du tilfreds med resultatet?

Jeg er overordentligt tilfreds. Jeg havde ikke drømt om at jeg kunne tabe så meget i løbet af det første 12-ugers forløb, selv i mine mest optimistiske planer og havde da endnu mindre troet at min kondition skulle blive så meget bedre. Og ja til første træning var jeg jo også sikker på det først ville være om halvt år jeg ville lave armbøjninger (fra knæene), men det kunne jeg jo her til sidste træning J

Hvordan har din kost ændret sig?

Min kost har ændret sig meget, både i hvad jeg spiser (pasta, hvidt brød, take-away var der meget af før, nu er grøntsager og protein langt den største del af min mad), hvor meget og hvor meget jeg snack spiser.

Snack spisning var mit HELT store problem men i den første periode var det helt væk udover de ting der stod på planen. Nu er jeg blevet bedre til at vurdere hvornår jeg kan tillade mig små afstikkere både i forhold til almindelig mad og snacking og sikre at jeg stadigt bliver på sporet.

Hvordan har din træning ændret sig?

Fra ca. 5 timer i alt på 10 år til 4-5 timer pr uge 😉  Og jeg SAVNER det de dage jeg ikke kan komme afsted. Det er mit afbræk og en tid jeg lader op. Jeg trives med det og kan mærke hvordan min krop bare har det SÅ meget bedre.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Mange!

  • Den dårlige samvittighed omkring min vægt er HELT væk, selvom jeg stadigt vejer ALT for meget gør jeg noget ved det nu og det har givet øget selvværd.
  • Jeg bliver ikke forpustet over dagligdags ting mere.
  • Jeg er blevet stærkere og hurtigere.
  • Jeg er blevet ”gode venner” med min krop. Glæder mig til at se hvad den/jeg kan og kan komme til i stedet for alt det den ikke kunne. Hvile mere i mig selv.
  • Og nok den vigtigste så er tankerne om at jeg nok ikke lever så længe også på vej væk. Det har efter jeg har fået børn i en sen alder været en stor bekymring, for mig nærmest realitet, der hang over hovedet.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

2 gange TRX om ugen og 2 gange svømning + supplering med gåture.

Fra januar gruppeforløb i stedet for noget af det andet.

På sigt håber jeg til at komme langt nok ned i vægt til at begynde at løbe.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb?

Stabilt blodsukker. Når jeg overholder kostplanen har jeg INGEN problemer med cravings. Hvilket er meget overraskende og ikke noget jeg nogensinde før har oplevet. Bryder jeg kostplanen og synder lidt kommer de så til gengæld igen meget hurtigt 😉

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

Jeg kan godt og det er bare langt mere dejligt når man bruger sin krop og passer på sig selv. Man for tifold energi og glæde det igen man putter i det af hårdt arbejde.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Til hver en tid.

Fordi det er en holdbar løsning. Baseret på sundhed og styrke frem for vægttab ud over det der er nødvendigt for i forhold til netop sundhed og styrke.

Jeg synes det er fantastisk hvad det har givet mig og jeg bliver selvfølgelig ved hos dig længe endnu. Jeg tror på det nok skal lykkes hele vejen, men jeg er slet ikke i tvivl om at din sparring og vejledning er guld værd undervejs for at udvikle mig og holde mig på sporet. Stor tak. Og nu videre til næste mål, jeg er jo kun lige startet 😉

Tabte 10 kilo i online gruppeforløb

Jeg har for et par uger siden afsluttet den seneste online vægttabsgruppe. En af deltagerne har givet mig lov til at dele hendes evaluering af forløbet med jer. Hun blev 53 cm mindre og tabte 10 kilo på 12 uger. Super fint resultat, der skyldes den flotte og stabile indsats, som hun lagde for dagen. Jeg har desværre ikke fået lov til at dele hendes billeder, og det respekterer jeg selvfølgelig, så i denne omgang må vi nøjes med hendes ord. Læs her om hvordan hun tabte 10 kilo.

Beskriv dit forløb hos Foodfix:

Jeg har fra start fået en specifik kostplan, som jeg faktisk næsten har fulgt til punkt og prikke. Jeg har, hvis jeg har haft spørgsmål, kontaktet Heidi og fået svar på det der har været mine tvivl. Uge for uge har jeg tabt mig og har kun haft et par enkelte uger, hvor vægten ikke rigtig har flyttet sig. Og det har været sidst i forløbet. Så har jeg bare fået en ny kostplan som jeg kunne følge. Det har været super nemt.

Er du tilfreds med resultatet?

Jeg er meget tilfreds – havde fra start et ønske om 10 kg – og det mål har jeg nu nået – selvom jeg ikke troede det var muligt.

Hvordan har din kost ændret sig?

Jeg tænker mere over, hvad jeg putter i munden. Og kan faktisk helt savne den sunde mad, hvis jeg har været i byen og fået mad som ikke lige ligner det jeg plejer. Jeg snacker ikke mere om aftenen og spiser heller ikke slik i løbet af dagen. Jeg kan godt tage et stykke kage hvis jeg er i byen, eller hvis vi har gæster hjemme. Men jeg tænker over det. Jeg køber heller ikke så meget slik, kage, sukkerholdige ting som jeg plejer.

Hvordan har din træning ændret sig?

Jeg har mere lyst – tager mere cyklen og kan generelt træne længere tid uden at blive træt. Jeg er også blevet bedre til at komme ud – også selv om vejret ikke er perfekt.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Jeg er jo generelt blevet mindre på hele kroppen – der er røget nogle centimeter. Jeg kan også mærke, at min selvtillid er vokset jo mindre jeg er blevet.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg vil absolut forsøge at holde mig fra sukker og hvidt brød så vidt som muligt. Jeg kan mærke, at jeg har mere energi og velvære, når jeg ikke spiser dette. Træningen vil jeg stadig vedligeholde med et par gange i træningscenter, gåture på dage hvor jeg ikke har mulighed for at komme i centeret og så tage min cykel noget mere – f.eks til handle ture etc.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb? (fx mindre stress, mere overskud, pænere hud, bedre søvn, stabilt blodsukker, mindre hovedpine osv.)

Jeg kunne ret hurtigt mærke, at min hud blev pænere. Jeg har jo tendens til atrieflimmer og kunne tidligere mærke, hvordan mit hjerte efter især aftensmaden slog tunge, tydelige slag. Jeg har altid sagt hjemme, ”nå nu forbrænder jeg lige min aftensmad”. Disse symptomer har jeg ikke. Jeg tror at det skyldes, at mit blodsukker er blevet mere stabilt, da jeg spiser flere gange i løbet af dagen end tidligere. Jeg har mere overskud og er blevet mere glad, da jeg er blevet mere glad for mig selv og min krop.

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

Hvor vigtigt det egentligt er, at spise ordentligt – og hvor nemt det egentligt kan være. Og hvor godt det har været for mig, at tænke på mig selv for en gang skyld. Samt hvor godt træning og god kost har gjort mig.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Det vil jeg da, fordi jeg selv har haft et godt forløb og har lært, at det faktisk ikke er helt så svært som jeg troede. Og fordi jeg har fået det meget bedre efter jeg har ændret kosten.
Det er dejligt, at der på din hjemmeside er opskrifter til inspiration – det kan nemlig være svært helt selv at sætte sig ind i, hvad man kan og må spise. Så det har jeg været glad for.

30 kg fedt tabt

I sommeren 2015 stiftede jeg bekendtskab med Line Østergaard Tranholm. Hun skrev en mail til mig om, at hun gerne ville i gang med personlig træning for at tabe sig. Jeg kan huske, at vi lavede en aftale om, at hun kun skulle trænes – det der med kosten, det havde hun styr på. Men det havde hun jo ikke 😉 Heldigvis fik hun styr på både kost og træning, og i dag er hun den af mine klienter, som jeg har haft i længst tid. Og hun fortsætter. Det er jeg simpelthen så glad for, for Line er i den grad en inspiration for nye klienter, der starter hos mig. Vil du vide hvorfor? Så læs med her, hvor Line selv beskriver sit første år med Foodfix. Det er en før/efter historie, som jeg har glædet mig rigtig meget til at dele med jer – ikke mindst pga. de 30 kg fedt, der er forsvundet fra Lines krop.

Til venstre ser du Line umiddelbart inden, hun startede hos mig. Til højre ser du Line, som hun ser ud i dag.

Til venstre ser du Line umiddelbart inden, hun startede hos mig. Til højre ser du Line, som hun ser ud i dag.

Beskriv dit forløb hos Foodfix

Det har været en investering i et bedre, sundere og lettere liv.

For godt et år siden var jeg færdig med at tage tilløb til et sundere liv. Min krop var blevet min fjende og hver dag var jeg plaget af min dårlige form, mine alt for mange kilo og den deraf følgende træthed. Jeg kontaktede derfor Heidi, som jeg lidt tilfældigt havde fundet via et opslag på Facebook.

I dag er jeg ret sikker på at det ikke var tilfældigt. Heidi har været en gave for mig og mine omgivelser. Jeg startede med personlig træning og overgav mig modvilligt til mit første gruppeforløb i august 2015. Forinden nåede jeg at græde bitre tårer over at vægten stod og grinede med 3 cifre.  Tænk sig, at det var kommet så vidt! Det var dårligt til at overskue at få ændret dette, men med 2 små aktive drenge havde jeg intet valg.

Jeg har det seneste år trænet gennemsnitligt 3 gange om ugen med Heidi og #heidispiger. Rigtig mange spørger mig om det ikke har været vanvittig hårdt og svært – men det har det helt overordnet ikke. Det har været godt, det har været en radikal ændring i hverdagen, men mest af alt har det været sjovt og en fornøjelse.

Burpee Line

Line har givet den gas til rigtig mange træninger. Her er hun på vej op fra en burpee – og den dag blev der jublet, fordi vi spottede en synlig triceps 😉

Javist har der været perioder der har været sværere end andre, – fordi vægten stod stille, fordi dagligdagen var presset og søvnunderskuddet voksede – selvfølgelig har der det. For hverdagen er ikke anderledes for mig end for andre børnefamilier. Hver dag er et logistisk puslespil af madpakker, kørsel, strømper der næsten matcher og bukser der pludselig stumper sådan hen over natten – så min hverdag er højst sandsynlig ikke anderledes end din.  Jeg kan bare også nemt forestille mig hvor presset jeg ville være, hvis jeg ikke dyrkede motion og fik god og sund mad, så jeg har valgt at prioritere min sundhed, fordi det er det bedste for min familie og jeg.

Her, et års tid senere, er det tid til at gøre status. Jeg har afsluttet de personlige træningstimer, men træner stadig på gruppeforløb. I lighed med de andre piger, går jeg til foodfix, som andre går til håndbold. Jeg er ret vild med konceptet. Det er tung styrketræning og konditionstræning. 2 timer hver gang. Det er udendørs – også når der er 10 graders kulde. Det passer mig glimrende og jeg er sikker på at min mand og mine børn, synes jeg er blevet væsentlig sødere og måske også en anelse sjovere. Jeg er ret vild med det fællesskab vi har på holdet – der er altid hep-hep og gode råd at hente i gruppen. Det er et frirum, hvor vi deler alt fra kost/træning til frustrationer over job og mænd.

Min kost har ændret sig på den måde, at jeg nu altid har 5-6 forskellige slags grøntsager i køleskabet, foruden godt kød. Jeg er ikke tilhænger af nogen form for palæo, lchf, vegan-mad eller andet der forsager en bestemt fødevaregruppe. Jeg spiser bare gode råvarer og så gør jeg det i de mængder min krop har brug for. Jeg har tabt mere end 30 kg fedt, og vil gerne øge tallet. Dog bliver det i et andet tempo og med et andet mentalt fokus – nemlig at byde krop og hjerne det bedste for at kunne fastholde energi og overskud

Er du tilfreds med resultatet? Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Ja, jeg er tilfreds – både med de synlige resultater, men også med det der drejer sig om min mentale indstilling.

Hvordan har din kost ændret sig?

Den helt store forskel er, at jeg nu primært spiser ikke-forarbejde fødevarer. Der er rå-varer i køleskabet og knap så meget færdigt mad.

Hvordan har din træning ændret sig?

Min træning er jo gået fra at være ikke-eksisterende til at være et naturligt behov i hverdagen

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg fortsætter som jeg har gjort det seneste år.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb? (fx mindre stress, mere overskud, pænere hud, bedre søvn, stabilt blodsukker, mindre hovedpine osv.)

Helt generelt har jeg fået et større overskud og større bevægelighed. Da jeg startede i gruppetræningen, bad Heidi os alle om at dele vores mål. Mit mål var at jeg kunne rejse mig elegant fra liggende eller siddende position på gulvet – en øvelse småbørnsmødre foretager sig utallige gange dagligt. Jeg tror jeg nu kan sige at jeg kan komme forholdsvis elegant op, men jeg kan nok godt øve mig lidt mere 😉

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

Jeg er blevet mere bevidst om at kroppen reagerer på det jeg byder den – både kost, motion, søvn og stres.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

JA – uanset om du mangler styrke, gerne vil smide få eller mange kilo, eller du blot ønsker mere energi i hverdagen. Heidi er professionel, kompetent og så er hun ærlig. Der er ingen quick fixes til en sundere hverdag. Der er vedholdenhed både mht. kost og motion – og med det fokus, skaber Heidi forløb der er langtidsholdbare.

10 kilo på 12 uger

Her får du historien om Line (årh, jeg har haft mange klienter sidste år og i foråret, der hed Line – i efteråret hedder de Helle allesammen), der afsluttede sit forløb hos mig her i foråret 2016. Line var i et 12 ugers forløb med kostvejledning og 1 x ugentlig personlig træning. Derudover trænede Line 2 x om ugen på egen hånd. Hun endte med 10,3 tabte kilo og 38 cm mindre fordelt på 7 målepunkter på kroppen.

Line slyngetræning TRX

Line trænede i TRX i starten af vores forløb. Senere skiftede vi til tungere træning med dumbbells og kettlebells.

Læs Lines egen beskrivelse af sit forløb

Jeg er helt bestemt tilfreds med resultatet – det har været en super ”rejse”.

Min kost har ændret sig således, at jeg tænker langt mere over hvad jeg spiser. Jeg undgår så vidt muligt pasta, hvidt brød og lignende. Jeg kan mærke, at min mave har det meget bedre, når jeg ikke spiser de lette kulhydrater…
Min træning har også ændret sig. Fra at have været meget aktiv inden børn, til at være næsten totalt inaktiv til heldigvis igen at have fornøjelsen af træningen og kunne mande sig op til at få det gjort. Træner stadig 2-3 gange om ugen her et par måneder efter mit forløb er afsluttet.
Derudover har jeg fået mere energi og overskud i hverdagen – større tro på mig selv, og jeg er gået en tøjstørrelse ned!
Fremadrettet vil jeg tænke over det jeg spiser, blive ved med at træne – ikke nødvendigvis have flere kilo af, men vedligeholde de resultater, jeg har opnået. På den måde kan jeg bevare det store overskud.
Jeg har lært, at  jeg kan gøre det, hvis jeg vil, og det vil jeg tage med mig videre i livet. Jeg vil klart anbefale et lignende forløb til andre, og det har jeg faktisk allerede gjort. 🙂
Heidi har haft en fantastisk forståelse af hvem jeg er som person og hvad jeg har haft brug for for at få det her til at lykkes!

Succeshistorie: Randi Dohn Christensen

Randi tabte 9 kilo og 42,5 cm, så selvfølgelig skal hun have plads på hjemmesiden som en succeshistorie. Det har været en fornøjelse at have Randi med hele vejen. Hun har ydet en rigtig god indsats og var igennem en super flot udvikling. Randi endte med at være en hård nyser, der bl.a. kunne tage push-ups på fødderne, og hun fik virkelig taget hul på nogle nye gode vaner med hensyn til kosten.

Læs her Randis egne ord om at være med i et af mine gruppeforløb.

powerwalk opvarmning træning

Randi (forrest til højre) på en af vores powerwalks, som fungerer som opvarmning inden den reelle gruppetræning for et af holdene.

Jeg har gået hos Heidi i et 12 ugers gruppeforløb med kostvejledning og træning 1 gang om ugen.

Jeg har gennem de sidste 20 år taget nogle kilo på, som jeg efterhånden blev mere og mere træt af. Jeg har gennem flere år prøvet at tabe mig ved at lade være med at spise slik, kager, chips osv., men det har ikke rigtig hjulpet.

Gennem en kollega hørte jeg om Heidi og Foodfix, og startede forløb i april 2016. Jeg fik lavet en kostplan ud fra, hvad jeg godt kan lide. I starten synes jeg, at det var hårdt at skulle tænke i nye baner kostmæssigt, men allerede efter 2 uger begyndte det at blive en vane at tænke i sundere baner. Kostplanen blev justeret flere gange undervejs, så jeg havde et stabilt vægttab, samt at kosten passede til mig. Jeg nåede mit mål med at tabe mig 9 kg inden for ca. 10 uger, hvilket var utrolig motiverende. Jeg havde mange spørgsmål undervejs, og Heidi var altid klar til at svare og opmuntre. Jeg har også været utrolig glad for den opskriftsamling med sunde opskrifter, som Heidi har lavet

Fælles motivation gennem Facebook

Vi har en Facebookgruppe med medlemmer fra holdet, hvilket også er utrolig motiverende. Her bliver der delt opskrifter og gode råd, samt man motiverer hinanden i forhold til at få trænet/løbet/gået derhjemme.

Jeg har gennem årene løbet lidt og cyklet til og fra arbejde, men kunne mærke at mit core begyndte at blive svagt, jeg fik ondt i ryggen/lænden og alle mulige skavanker. Jeg har gået til træning hos Heidi 1 gang om ugen i de 12 uger, først 1 times powerwalk og derefter 1 times styrketræning. Det har været utrolig godt og for hver gang (samt hjemmetræning) kunne jeg mærke, at jeg blev stærkere. Træningen foregår ude i naturen, hvilket er utrolig skønt. Heidi er altid glad, motiverende og fyldt med energi, der smitter.

Hvis jeg skulle lave noget om, skulle det være, at jeg skulle have været tilmeldt træning 2 gange om ugen, det ville have været endnu bedre. Jeg vil også klart anbefale, at man tager før og efter billeder, det fik jeg ikke gjort, og det er jeg rigtig ked af.

Jeg kan kun give Heidi og Foodfix de allerbedste anbefalinger.

Fem stjerner til Foodfix

I mailen, som Randi sendte sin historie til mig i, skrev hun blandt andet også:

“Du må bruge det lige, hvor du vil, og jeg giver dig 5 stjerner 🙂

Det er i dag 14 dage siden, at jeg slap den helt stramme kostplan, selvfølgelig lever jeg for det meste efter planen, men giver mig også lov til lidt engang i mellem, og i dag vejer jeg x kg, hvilket er det mindste, jeg har vejet, dvs 100 g mindre end den mindste vejning i forløbet.”

Mariannes livsstilsændring og flotte vægttab

Livsstilsændring… det er jo virkelig et populært begreb, og jeg bruger det egentlig ikke særlig ofte, men denne gang er det det bedste udtryk for, hvad min klient oplevede på bare 12 uger. Jeg har netop afsluttet et forløb med Marianne Nielsen, der igennem de seneste 12 uger har fået 1 x personlig træning om ugen samt løbende kostvejledning. Denne her historie har jeg glædet mig til at fortælle, fordi hun selv oplever sit liv som markant forbedret, efter hun har fået rettet op på kosten og har fået træning integreret som en fast del af sin hverdag.

Frontsquat TRX skyngetræner livsstilsændring

Marianne i gang med at lave frontsquat

Jeg har trænet hende ude med en slyngetræner. Hun er troligt mødt op tirsdag efter tirsdag kl. 6 om morgenen. Det er ikke alle, der kan træne så tidligt på dagen, men for en del mennesker fungerer det rigtig godt at nå træningen, inden familien vågner og hverdagens travlhed tager over.

Marianne kom ikke til mig med en særlig stor overvægt. Hendes BMI lå på 25,2 og var kun lige en anelse for højt. Her ved udgangen af forløbet ligger hendes BMI på 22,5. Det betyder, at hun ligger lige midt i BMI-feltet, så det kunne ikke være mere perfekt. Hendes ekstra kilo var hovedsagelig fordelt fra navlen og ned. Det har haft indflydelse på programmeringen af hendes træning. Jeg har sørget for, at hun har trænet hele kroppen igennem til hver træning, men der har været en overvægt af øvelser, der styrker forlår, baglår og bagdel. Det har givet rigtig flotte resultater. Marianne er blevet 9 cm smallere om hofterne og hvert lår er blevet 7,5 cm mindre det bredeste sted.

Marianne skal selvfølgelig med herinde på hjemmesiden som succeshistorie, og det skal hun af flg. årsager:

  • Hun har tabt ca. 9,5 kilo
  • Hun er blevet 32 cm mindre
  • Hun har passet sin træning hjemme hver uge (2 x træning på egen hånd)
  • Hun har fået udarbejdet en enkelt kostplan, som hun hurtigt blev så dygtig til at bevæge sig rundt i, at hun faktisk ikke har haft behov for tilretninger
  • Mariannes kropskomposition er ændret, så hendes krop har et mere harmonisk udseende
  • Marianne taler selv om en varig livsstilsændring
  • Og så af alle de grunde, som du kan læse om i Mariannes egen beretning om forløbet:

Jeg har i 12 uger fået kostvejledning og personlig træning en gang om ugen. Vi har trænet uden for med slyngetræner (TRX), og jeg har selv trænet hjemme i stuen. Jeg har fulgt den kostplan, som Heidi har lavet. Det har været et fantastisk forløb.

Jeg er MEGET tilfreds med forløbet og meget overrasket over, hvilken betydning styrketræning og den rette kost har haft for min krop. Jeg har tabt mig mere end forventet og er blevet en del stærkere. Det er skønt!

Min kost har ændret sig markant. Jeg sprang ofte morgenmaden over før og var meget sulten om aftenen. Nu spiser jeg 5 gange om dagen og MANGE flere grøntsager. Jeg er blevet meget bevidst om, hvordan jeg spiser, og har virkelig fået nye gode vaner ind i min dagligdag. Det betyder også, at der er plads til at skeje lidt ud ind imellem, hvilket jeg så nyder ekstra meget.

Min træning har ændret sig. Før cyklede jeg lidt. Nu styrketræner jeg hjemme i stuen to gange om ugen (tre gange 45 minutter fremover) med en slyngetræner. Det er fantastisk at finde ud af, at jeg på en nem og overskuelig måde kan kombinere træning med en travl hverdag med arbejde og familie.

Her efter mit forløb føler jeg mig stærkere og føler virkelig, at det er en livsstilsændring, jeg har været igennem. Jeg har endelig fået træning ind som en fast del i mit liv. Jeg har MEGET mere overskud og energi i hverdagen. Jeg er enormt glad over, at det er lykkes mig at ændre min kost og træning – og den glæde smitter selvfølgelig af på mine omgivelser.

Det vigtigste jeg har lært under mit forløb er, at det aldrig er for sent at gøre noget godt for sig selv 🙂 Med den rette motivation kan man nå langt. Træning og den rette kost har kæmpe betydning for ens velvære – både fysisk og psykisk.

Jeg vil anbefale et forløb hos Heidi/Foodfix, fordi hun formår at tilpasse træning og kostplan til den enkeltes behov. Uden en kostplan der var nem og følge og en slyngetræner i min stue, tror jeg aldrig, det var lykkedes for mig at ændre mine vaner.

Jeg vil virkelig anbefale Heidi til alle, der ønsker at gøre noget godt for sig selv og til alle, der ligesom jeg har haft svært ved at få træning og sunde kostvaner ind i en travl hverdag.

TAK!”

Selv tak Marianne – det har været fantastisk at være med og se din livsstilsændring udvikle sig undervejs.

Hvis du ligesom Marianne har brug for et lille skub for at finde fornyet energi, så kontakt mig på heidi@foodfix.dk

Fra stress til overskud

I august måned sidste år startede Janni hos mig. Hun var sygemeldt med stress og på vej tilbage på arbejdsmarkedet. Hun manglede overskud og humøret kunne være meget bedre. Janni startede op i et gruppeforløb og fortsatte helt frem til marts måned 2016. De sidste tre måneder flyttede vi fokus fra vægttab til vedligeholdelse og forbedring af løbetider på 5 km.

Da Janni startede hos mig, kunne hun ikke udføre et almindeligt airsquat uden at vælte. Da hun sluttede, var hun i stand til at squatte helt i bund med vægt og god teknik. Kropsligt har hun forandret sig meget, men mentalt er der sket mindst lige så meget.

Janni tabte sig 7,2 kilo og blev 61 cm mindre. I alt har hun tabt 10,6% af sin samlede kropsvægt.

Janni tabte 61 cm

Janni har virkelig ændret sin krop markant og er blevet 61 cm mindre

Janni er blevet bedre til at mærke sin stress, sige nej når hun ikke har overskud og vælge de ting til, der giver hende energi og overskud. Nedenfor får du hendes egen beskrivelse af sit forløb hos mig.

Før efter billeder fra klient

Her ser du Jannis før- og efterbilleder.

“Forløbet har været rigtig godt. Jeg har lært meget om kost og motion og hvordan kroppen fungerer

Jeg er meget tilfreds med mit resultat! Ikke kun på grund af vægttab, men også fordi jeg har fået så mange gode vaner. Jeg spiser meget sundere nu. Jeg spiser mange flere grøntsager og mindre brød. Jeg spiste meget pasta før, og troede ikke at jeg kunne undvære det – det kan jeg sagtens, og jeg savner det slet ikke. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvordan min krop reagerer på for meget eller for lidt af noget.

 

Jeg trænede næsten aldrig før. Jeg har aldrig kunnet løbe, men nu kan jeg nemt løbe 5 km. Og på de gode dage kan jeg løbe 10 uden at holde pause. Det havde jeg aldrig troet var muligt. Jeg har heller ikke været særlig stærk i armene. Nu kan jeg sagtens lave push-ups

Ud over at tabe mig, så har jeg opnået at blive glad igen, og at få selvværd tilbage har været det vigtigste for mig, og det har jeg helt sikkert nået.

Jeg vil fremadrettet fortsætte med de gode vaner, hvor der også er plads til hygge og lækkerier ind imellem. Jeg vil fortsætte med at løbe et par gange om ugen kombineret med slyngetræning. Jeg vil fortsætte med at gå mange ture.

Janni træner med sin mor på en rejse

Janni træner sammen med sin mor på en ferie under varmere himmelstrøj

 

Jeg har meget mere energi og overskud. Jeg har langt bedre selvværd og ingen stress. Det vigtigste, jeg har lært under mit forløb, er, at motion og sund mad giver mere energi og overskud. En løbetur i snevejr på landet er det bedste for mit sind.

Jeg vil gerne anbefale andre at gå hos Heidi/Foodfix, fordi det  for mig har været den bedste beslutning i mit liv.. Før var jeg stresset og havde det ikke godt med mig selv. Heidi og pigerne har været fantastiske til at motivere, støtte, vejlede, lytte, heppe og sparke kærligt i måsen, når det har været nødvendigt! Jeg vil klart anbefale et forløb hos Heidi til andre! Det har givet mig så meget mere end bare vægttabet!

Jeg vil sige tusind tak for mange dejlige uger med de bedste piger! Vi har kæmpet sammen og opnået flotte resultater. Det har været fantastisk, og jeg er nu både lidt nervøs og spændt på at stå på egne ben. Jeg tror nok det skal gå – og hvis ikke, så ved jeg hvor jeg kan finde dig :)”

Nye spise- og træningsvaner for livet

Det er blevet tid til endnu en succeshistorie, og denne her har jeg virkelig glædet mig til at dele med jer, for her er tale om en klient, der virkelig har fået nye spise-og træningsvaner for livet. Hun startede hos mig i august måned 2015 og er netop afsluttet med udgangen af marts 2015.

16 kilo vægttab, før efter billede

De mere end 16 kilos vægttab er til at få øje på. Lårene er blevet ca. 10 cm mindre i omkreds, og taljen er svundet 12 cm. Hofterne er blevet 13 cm mindre. Virkelig flot arbejde af denne klient.

Når jeg tænker tilbage på den allerførste træning i august måned sidste år, så husker jeg en kvinde, der mødte op med et stort smil og masser af gåpåmod. Hun gav den alt, hvad hun havde i sig og var nærmest blommefarvet i ansigtet, da træningen var ovre. Jeg kan huske, at hun kommenterede, at det var lidt vildt, at jeg kunne slæbe problemfrit rundt med kettelebells på 20 kilo. Det smiler jeg af nu, for der gik ikke ret lang tid, før hun var den første til at melde sig til at slæbe de tungeste redskaber til og fra træning.

Et stykke inde i forløbet begyndte vi at måle kondital. Det stod ret skidt til. Hun bonnede ud i kategorien “meget lavt kondital”, men det blev der hurtigt lavet om på. Allerede i slutningen af november sidste år rykkede hun op i den kategori, der rummer “højt kondital”. Det er simpelthen så flot, og det viser, at hvis der er noget, man virkelig vil, så kan man. Det kræver, at man yder den indsats, der skal til – men hvis man har målet for øje og har det sjovt undervejs, så er det en fed følelse at se og følge sin egen udvikling.

Hun har tabt mere end 16 kilo og er svundet 58 cm. I alt har hun smidt 16,88% af den kropsvægt, som hun lagde ud med. Du skal læse, hendes egne betragtninger om at være under mine vinger – og de kommer her:

Klientens egen fortælling

“Jeg startede i gruppeforløb hos Foodfix i august 2015. Mit mål var at komme i gang med at træne og få nye spisevaner. Hvis der så også kunne komme et vægttab med, så ville jeg blive ekstra glad.

Jeg blev ret hurtig meget glad for måden vi træner på hos Heidi, og valgte derfor at forsætte hos hende helt frem til april 2016.

Jeg er ret godt tilfreds med mit resultat, men mangler stadig en del kilo. Lige nu prøver jeg selv, men regner med at tage endnu en omgang hos Heidi, både fordi det er godt, brugbart, virksomt, men mest fordi den måde Heidi sammensætter træningen på gør, at jeg får trænet HELE min krop og får det godt, både fysisk og psykisk .

Jeg spiser mere mad nu…. Uden at det tager ekstra tid. Min krop skriger ikke efter usunde sager, da jeg er mæt på den gode måde. Der er blevet helt naturligt for mig at spise grønt til alle måltider.

Inden jeg kom hos Heidi, havde jeg et kondital, der var lavt-meget lavt. Nu er det højt 🙂 Jeg kan løbe 5 km, jeg træner af lyst, ikke fordi det er noget jeg skal. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg skal træne, jeg har lært at lave øvelserne rigtigt, og derved er det blevet en glæde at træne. Jeg er begyndt at vågne tidligt søndag morgen for at løbe inden morgenmad, hvilket ALDRIG før var sket. Jeg har fundet ud af, at det giver energi at bruge energi.

Jeg har opnået mange andre mål end dem på vægten. Først og fremmest glæden ved træning. Jeg kan købe tøj i alm. størrelse, i en alm. butik, så jeg ikke kun skal vælge fra storpige-butikkerne.

Jeg har tænkt mig at forsætte med alt det jeg har lært. For mig har det ikke været en kur, men en livsstilændring. Jeg kan mærke og se at det virker, så det stopper jeg ikke med igen 🙂

Jeg fået pænere hud (selvom rynkerne er blevet mere tydelige, efter fedtet er væk). Jeg har MEGET mere energi, sover bedre, smiler mere og får mange positive bemærkninger om mit udseende, ikke kun mit vægttab. Jeg har fået styr på mit blodsukker, så jeg ikke falder i sukkerfælderne (kun når jeg selv vælger det). Jeg laver madplaner, som virker for hele familien, hvilket igen giver mere overskud og energi. 

Jeg vil anbefale et forløb hos Foodfix, fordi det virker, man bliver glad, stærk, sund og får energi til at leve et aktivt liv.

Heidis måde at være træner på er fantastisk. Hun er god til at svinge pisken, når der er brug for det, hun er god til at støtte, opmuntre, vejlede, vise og hjælpe en med at se ens udvikling. Hun er positiv og personlig. Et gruppeforløb er ikke kun hård træning, men også sjov og ballade. Man møder nye mennesker, nogen bliver venner, andre gode træningsmakkere, andre bekendte. Men vigtigst af alt, så bliver vi hinandens sparringsmakkere i forløbet, vi lærer af hinanden, støtter hinanden, griner med hinanden.

Heidi, det er fantastisk det du har her 🙂 Tusind tak for nu. Jeg kommer igen.”

Anne tabte 7 kilo og mere end 50 cm

vægttab 7 kilo og 50 cm

Anne oplevede at blive mere end 50 cm mindre og 7 kilo lettere

Sidste efterår havde jeg fornøjelsen af at have Anne med i et gruppeforløb. Vi havde mange snakke undervejs omkring det der med at skulle tabe sig på en måde, der stille og roligt bliver til en livsstil. Anne havde tidligere tabt sig med fx Dukan, og når motivationen ind imellem dykkede, så fik hun lyst til igen at leve efter Dukans strenge regime med stort set ren proteinkost. Det fik jeg heldigvis talt hende fra ved bl.a. at spørge hende om, om hun kunne forestille sig at leve sådan resten af livet. Det kunne hun ikke – og hun kunne godt se, at det ikke hjælper noget at gå på en eller anden skør kur, for så genvinder hun hurtigt de tabte kilo, når kuren er slut. Jeg arbejder med varige ændringer og forsøger altid at finde en kost, der giver mening for den enkelte.

Læs Annes egne ord omkring hendes oplevelser hos mig her.

Er du tilfreds med resultatet?

jeg er meget tilfreds med resultatet og de knap 7 kg og over 50 cm men især processen og den ændrede livsstil er vigtig.

Hvordan har din kost ændret sig?

Knap så meget kulhydrat, flere grønsager og protein og plads til “forkert” kost uden at falde i mit gamle mønster med at droppe det hele og fortsætte det usunde i længere tid.

Hvordan har din træning ændret sig?

Jeg er generel mere aktiv… Går, cykler dagligt og træner ca. 3 gange om ugen. Presser mig selv meget mere end førhen da jeg har trænet

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Over 50 cm er forsvundet så meget bedre spejlbillede og meget mere energi og bedre humør.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Fortsat få bevægelse ind hver dag og 3 gange kondi/styrke

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb?

Jeg har oplevet mindre stress, mere overskud, pænere hud, bedre søvn, stabilt blodsukker, mindre hovedpine og oveni også bedre selvværd 🙂

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb?

Ingen quik fixes men virkelig at se det som en livsstil (uden at det bliver ekstremt)

Vil du anbefale et lignende forløb hos Heidi til andre?

Helt sikkert. Jeg synes Heidi formår at individualisere og tilpasse hendes viden og anvisninger til den enkelte. Hun er engageret og flytter en! så jeg vil klart anbefale det.
Forløbet blev på intet tidspunkt kedeligt da Heidi hele tiden kom med ny trænings og kostmæssig inspiration. Derved blev jeg også ekstra udfordret.

Slut med sultekure

Jeg arbejder ikke særlig ofte med mænd, fordi det bare ikke er dem, som jeg er bedst til at hjælpe. Jeg forstår mig bedre på kvinder, men ind imellem sniger der sig alligevel en mand ind i flokken. Og det er tilfældet med ham, som du skal læse om her.

før efter billede

12 ugers forløb gav vægttab på 10 kg. Det er hovedsagelig det farlige bugfedt, der er svundet.

Han har været på et 12-ugers online kostforløb, hvor han har fået ugentlige kostvejledninger via mail/telefon. Jeg har udarbejdet kostplaner til ham, der tog udgangspunkt i hans nuværende kost, så vi kunne flytte ham længst muligt med mindst mulige ændringer. Han er blevet MEGET sundere og har tabt en hel masse af det farlige bugfedt (det der sidder rundt om organerne og får maven til at bule ud).

Min største udfordring i forløbet her, har været at få ham til at spise nok. Efter rigtig mange sultekure, hvor der også har været opnået vægttab, så kan det være svært at tro på, at man faktisk godt kan tabe sig uden at skulle sulte sig selv. Kroppen skal have næring og energi. Det giver overskud og lyst til træning – og et bedre velbefindende i det hele taget. Den gode kost og enkelte kosttilskud i form af magnesium, d-vitamin og omega 3 har hjulpet med at reducere ledsmerter, så han igen er blevet i stand til at yde en god indsats i fitnesscenteret. Jeg har lært ham om, hvordan han bedst vælger sine øvelser til træning. Bl.a. har jeg instrueret ham i at vælge flere træk- end presøvelser, fordi han skuldre er let indadroterede.

Ud over det flotte vægttab, så er han også blevet 49 cm mindre. Det er simpelthen så flot – især når vi tænker på, at der var en længere pause i forløbet pga. sommerferie, hvor sundheden ikke stod øverst på listen.

49 cm tabt

49 cm tabt i alt

Du kan læse hans egen beskrivelse af forløbet her:

Evaluering af forløb

Beskriv dit forløb hos Heidi:

Jeg har gennemført et 12 ugers forløb,som er gået rigtigt godt. Vi aftalte et ugentligt vægttab på 0,5 kg ved kostændring og endnu et vægttab på 0,5 kg ved motion. Slutresultatet blev et vægttab på samlet 10,1 kg. Kostplanen har været utrolig let at følge, dog har jeg fået lavet ændringer, da det ind imellem har været svært at spise de store  mængder.

Er du tilfreds med resultatet?

Jeg er meget tilfreds med resultatet, da jeg nu kan passe alt mit tøj igen, og hverdagen igen er blevet lidt lettere.

Hvordan har din kost ændret sig?

Selvom de 12 uger er gået hurtigt, har både smag og vaner ændret sig, så jeg nu spiser mere protein og meget mindre hvidt brød.

Hvordan har din træning ændret sig?

Min træning har ikke ændret sig ret meget, men jeg har fået lavet om på enkelte øvelser, så der nu er mere balance i musklerne for og bag.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Jeg har tidligere døjet meget med smerter i skuldre og ryg, og haft ømhed i kroppen.

Ømheden er stort set forsvundet, og smerterne er stort set forsvundet.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg fortsætter med kostanvisningerne, som egentlig kun indebar små ændringer fra det daglige.

Træningen vil følge mit humør, og jeg vil lave, hvad jeg finder sjovt og godt.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb?

Jeg vil tro, at mit blodsukker har været mere stabilt, da jeg ikke har haft trang til at spise ud over kostplanen

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

At det egentligt kun er nødvendigt at ændre få ting, for at opnå et resultat, og så lade tiden arbejde for dig.

En lille ændring i lang tid, giver et stort resultat.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Det vil jeg helt sikkert.- I mit liv har jeg været på et utal af slankekure og også tabt mig for så at tage det hele på igen. –Kuren her er nok mere en spisekur, end en egentlig slankekur, og man er rigelig mæt hver dag. Derfor er der ingen problemer med at holde det ud.

Vedrørende træningen har du givet gode råd om, hvad der var godt for mig. Så jeg er yderst godt tilfreds, og forventer at tabe yderligere 5 kg i løbet af 2015.

Min egen historie med yoyovægt

Hvis du har læst på siderne her på hjemmesiden, så har du nok allerede læst om, at jeg engang var en temmelig stor pige. De fleste kostvejledere og trænere giver gerne det indtryk, at de kender din kamp, og at de forstår dig. Hvis du sidder foran en træner, der altid har været slank og veltrænet, så forstår de næppe din kamp eller hvorfor det ikke altid er så nemt at lukke munden og lette røven.

Selv startede jeg for alvor med at tage på i gymnasietiden. Jeg startede ud med at veje omkring de 63 kilo og sluttede af et sted omkring 90 kilo. Jeg er ikke særlig høj, så det var MANGE kilo på min lille ramme.

yoyovægt

TV: 18 år og kornfed. TH: 25 år og nygift. I løbet af de 7 mellemliggende år var jeg flere gange normalvægtig, men det holdt aldrig ret længe.

Jeg kender ikke den præcise vægt, for som så mange andre tykke piger, så syntes jeg heller ikke, at det var særligt fedt at træde op på den der skide vægt og se den råbe min fedladenhed lige op i mit ansigt. Jeg tog på, fordi jeg udskiftede et rigtig aktivt liv med masser af sport med studie, flytte sammen med kæreste og fritidsjob som bl.a. bartender i stedet for sport.

Efter gymnasiet tabte jeg 20-25 kilo og kom i god form igen. Men jeg tog dem på stort set lige så hurtigt, som jeg tabte dem. Og sådan gik det fra jeg var 18 til jeg var sidst i 20’erne. Mit venskab med yoyovægt var virkelig svært at afslutte. Det lykkedes mig at komme i ret god form og holde en vægt på 73 kilo ca., men så kom der to graviditeter og satte deres tydelige spor og en hel del ekstra kilo på min krop. Jeg fik ved egen hjælp kæmpet mig fra “nogle og 90 kilo” ned til 76 kilo. Og så mistede jeg motivationen og orkede ikke rigtig kæmpe mere. For det havde været en kamp med masser af træning og kalorietælling. Og jeg har prøvet alle mulige skøre og usunde kure: hvidkålssuppekuren, “Rigshospitalets kur”, “De danske vægtkonsulenter” (som dog hører i den mindre usunde ende), Nupo, æggekur og alle tidens trendkure fra ugebladene. Set i bakspejlet havde det været sundere for mig at have en stabil overvægt, men det vidste jeg ikke dengang. Jeg ville bare være slank (helst tyyyyynd), fordi jeg forbandt det at være slank med at være lykkelig. Det i sig selv er jo problematisk, for du bliver ikke per automatik lykkelig af at blive slank – men du bliver sq heller ikke lykkelig af at veje 30 kg. for meget. 😉

Få hjælp til dit vægttab

Da jeg var 32, hyrede jeg en personlig træner/kostvejleder og fik et helt nyt syn på kost og træning. De mange timers cardio- og fitnesstræning (zumba, mave/baller/lår, bodytoning, lange løbeture, step – u name it) blev udskiftet med styrketræning. Kosten gik fra at være meget få og nøje afregnede kalorier til i stedet at være “Spis hvad du kan” men hold dig til rigtige fødevarer og drop de alt for hurtige kulhydrater. Og BOM! Så skete der sq noget. Jeg stortrivedes med at spise masser af mad og minimere min træning. Til gengæld var træningen langt tungere (og federe) end jeg havde været vant til før. Jeg endte med en vægt på 63-64 kilo, og den er siden steget lidt, som en konsekvens af, at jeg gerne ville være stærkere og kunne løfte endnu tungere.

One arm row

Tung styrketræning giver pote – og tallet på vægten betyder mindre

Når du ikke aner dine levende råd og ikke forstår hvorfor vægten ikke går nedaf, når du gør alt det rigtige, så tag fat i en professionel. Det gør en kæmpe forskel! Det gjorde det i hvert fald for mig.

Jeg startede ud med at træne TRX og kettlebells derhjemme. Da mine børn blev lidt større, og jeg fik frigivet mere tid til mig selv, så rykkede jeg ind i et træningscenter og tog hul på ting som dødløft, bænkpres og squat. I dag er jeg fortsat i træningscenter, og jeg løber en tur, når jeg har lyst til det. Jeg træner selv et sted mellem 2 og 4 gange om ugen. Det kommer helt an på, hvad kalenderen tillader den pågældende uge. Og så er jeg jo selvfølgelig aktiv sammen med mine klienter, så på den måde er jeg så heldig at få en masse skridt, burpees, styrketræning og ekstra løb på kontoen også 😉

Før efter billede

Mit før- og efterbillede: 20-30 kilo til forskel. Og en helt anden kvinde med andre prioriteter

Og hvor er det jeg vil hen med den her svada: Jo, hvis jeg kan, så kan du sq også. Og jeg vil gerne hjælpe dig, når du er klar til at gøre noget ved det. Du skal bare ringe til mig på 22648815 eller sende en mail til heidi@foodfix.dk

Vi får dig helt i mål sammen – det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg har uddannet mig inden for kost- og træning af flere omgange og gør det løbende. Jeg ved, hvad jeg taler om – og jeg ved, hvordan det er at blive forpustet af at gå op af trappen.

Læs også en del af mine klienters historier her: http://www.foodfix.dk/succeshistorier/

Personlig træning gav pote

I foråret startede Mette hos mig i et 12 ugers forløb med to gange personlig træning om ugen. Jeg tager hatten af for Mettes engagement. Hun er jordemoder med skiftende arbejdstider og mor til tre børn i alderen fra syv til et år. Hvis du er mor ligesom jeg, så ved du godt, at det kræver sin kvinde at finde overskud til træning, når der er små børn og alt for lidt søvn på matriklen. Og nå ja, så kom Mette kørende fra Viborg. Det betyder altså en times kørsel hver vej. Det kalder jeg for dedikation.

før efter billede

Knap 10 kilos vægttab i løbet af 12 uger med 2 x personlig træning ugentlig

Ved siden af personlig træning med mig trænede Mette op til et halvmarathon, altså fra 0 til 21,1 km. Undervejs stødte hun ind i nogle overbelastningsskader ifm. sit løb, som vi heldigvis kunne komme udenom ved at tænke træningen lidt anderledes end planlagt. Så en skade er oftest ingen hindring for at træne, du skal nok bare træne noget andet, end du plejer.

Her kan du læse Mettes egen beretning om forløbet:

Evaluering af forløb

Beskriv dit forløb hos Heidi:

Jeg har været på et 12 ugers forløb med 2 ugentlige træninger samt fokus på kost. Vi planlagde træning fra uge til uge, så jeg altid kunne få det til at gå op med hvad der ellers fyldte i mit liv. Vi startede langsomt ud, og i takt med jeg blev mere fortrolig med øvelserne og kom i bedre form fyldte vi på. Jeg oplevede stor veksling i hvad vi lavede og hvordan vi trænede.  Jeg var uden tvivl en stor udfordring på mange måder, især fordi jeg fik diverse skader undervejs, men Heidi kørte bare på og fandt alternativer – Tak for det!!

Er du tilfreds med resultatet?

Mega tilfreds… Jeg har alt i alt tabt knap 10 kg, og derudover anser jeg igen mig selv som ”i god form” hvilket egentlig har været vigtigere for mig end hvad vægten siger. Det har uden tvivl frustreret mig meget, at jeg har været hæmmet af skader, hvilket gør at jeg fortsat ikke kan træne helt som jeg gerne ville.

Hvordan har din kost ændret sig?

Generelt mange flere grøntsager, til alle måltider. Spiser ikke så mange kedelige kulhydrater mere. Jeg havde aldrig tænkt jeg kunne undvære dem, men jeg savner dem ikke. Jeg spiser stadigvæk en nybagt bolle med smør engang i mellem, men pasta og ris er erstattet med grøntsager.

Hvordan har din træning ændret sig?

Altså jeg trænede jo ikke rigtig før!!! Nu har jeg investeret i TRXén og den bruger jeg gerne hver uge. Jeg mangler det når jeg ikke får det gjort.

Jeg har fået langt større tro på, at jeg kan. Jeg synes det er dejligt at få mig rørt og få pulsen op. Jeg er blevet bedre til at presse mig selv.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Større overskud, mere energi, mere glæde. God samvittighed ifht at være et bedre forbillede for mine børn – det synes jeg er dejligt. Mindre dårlig samvittighed over blot at lade stå til. Derudover har jeg genfundet glæden ved at bruge min krop og træne.  Jeg synes også trangen til sukker og andre søde ting er væsentlig formindsket, så jeg oplever ikke de eftermiddage hvor jeg tænker: jeg overlever ikke hvis jeg ikke får noget sødt.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg håber at jeg kan fortsætte mine gode vaner, i hvert fald mange af dem. Det gælder både træning og kosten. Kosten synes jeg kun har forandret sig til det mere positive. Træningen håber jeg også jeg kan få optimeret fuldstændig når jeg er helt kvit for skader.

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

Det vigtigste er, at jeg selv bestemmer og det altid er mit eget valg.. både om jeg får trænet og hvad jeg putter i munden. Al forandring og forankring starter hos mig selv og ingen andre!!

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Absolut….. Det giver noget helt særligt at der er en der støtter en hele vejen.  I starten tænkte jeg, at jeg skulle stå til regnskab overfor Heidi, men jeg fandt hurtigt ud af, at den eneste jeg skulle stå til regnskab overfor var mig selv. Det giver så meget ekstra tro på, at tingene lykkes når man har en som Heidi der hjælper. Jeg har trænet i fitnesscenter i mange år tidligere, men det er så meget mere effektivt når der er en der målretter ens træning – og det gør det så meget federe!!! Jeg har travlt til hverdag med familie og 3 børn, så når jeg skal træne skal det være effektivt og hårdt – det er det med Heidi. Heidi er supermotiverende og på ingen måde bedrevidende. Hun er tillidsfuld og tillidsskabende og godt selskab. Det er enormt vigtig når man tilbringer tid sammen på tomandshånd. Derudover er det sjov træning, jeg har grinet så meget af mærkelige øvelser i TRX og med andre redskaber – det har været fedt at prøve. Ved siden af min træning med Heidi trænede jeg til en ½ maraton – Heidi fik målrettet min træning så jeg blev en stærkere løber.

Jeg kan kun give Heidi mine varmeste anbefalinger – det ligegyldigt om man skal tabe sig eller om man har brug for der sker noget på træningsfronten.

Hvis nej – hvorfor ikke:

Andre kommentarer, ris/ros må du meget gerne skrive her:

JEG SAVNER AT TRÆNE MED DIG !!!!

10 kilo lettere og fri for ledsmerter

I januar 2015 startede Anja Schou Elmose i et online gruppeforløb hos mig. Jeg har fået lov at fortælle lidt om hendes forløb her. Anja startede sammen med 9 andre i et 12 ugers online forløb med løbende kostvejledning og rådgivning omkring træning. Hver uge blev deltagerne udfordret med nye opgaver eller udfordringer enten på kost- eller på træningsfronten og samtidig har jeg givet dem adgang til information omkring sammensætning af kost, optimal søvn, væske og alt det andet, der spiller ind, når man gerne vil tabe sig.

Lær at sammensætte din kost optimalt

Anja har fra start til slut kørt kosten helt efter bogen. Der var ikke mange sidespring, men hun har samtidig heller ikke været på en stram diæt dikteret af mig. Jeg har givet nogle retningslinjer mht. hvad der er godt at spise, hvis man gerne vil smide noget fedt og evt. opbygge muskelmasse, men selve sammensætningen af måltiderne har Anja selv stået for, så hun har kunnet gøre det i et tempo og på en måde, der passer til hendes livsstil. Der har altså ikke været noget med at tælle kalorier eller vejning af maden. Den tilgang vælger jeg til 90 % af alle mine klienter, fordi det giver de mest langtidsholdbare resultater, når klienten selv tager ansvaret for sin kost. Når jeg støder på en klient, der trænger til en ekstra indsats i en kortere periode, så laver jeg gerne kostplaner, men det er altid en midlertidig løsning, der ender op med at klienten skal stå på egne ben og være i stand til at spise godt og sund fremover.

Ud over kosten har Anja suppleret op med enkelte gode kosttilskud, som alle er med til at gøre hendes rejse mod et slankere selv lettere.

Slut med ledsmerter

Da Anja skrev til mig sidste gang, inden hun var færdig med sit 12 ugers vægttabsforløb, var indholdet af mailen som følger:

Hej Heidi 

Nu er det sidste gang du får denne mail i dette her forløb. Det har været et mega lærerigt forløb, jeg er blevet meget klogere på mig selv og min krop. Så nu gælder det bare om at holde fast. For mig var det vigtigt at komme af med mine ledsmerter, og det må man sige er lykkes med undtagelse fra nogle knæsmerter indimellem. Men også mega fedt at ha tabt 10 kg

Så tak for denne gang

Mvh Anja

Og ja, hun endte med et rigtig flot vægttab på 10 kilo. Hun var ikke voldsomt overvægtig, da hun startede, så det er et virkelig flot resultat. Ud over de 10 kilo, så røg der hele 65,5 cm fordelt over 8 målepunkter på kroppen. Taljen svandt fx 16 cm, hofterne 13 cm og hun blev 11 cm mindre omkring låret.

Det vigtigste er dog, at hun blev fri for ledsmerter – på nær lette knæsmerter ind imellem, som hun formentlig vil kunne komme af med ved at styrke muskulaturen om knæene.

Vægttab uden træning

Anja fik ikke trænet så meget under forløbet, som hun kunne have gjort, men det havde mindre afgørende betydning, når hun var så godt kørende kostmæssigt. Hun gik primært ture, og jeg forsøgte at lokke hende i gang med andre former for træning, men motivationen manglede. Og træning skal være drevet af en drivkraft, ellers kommer det bare aldrig til at ske. Drivkraften er for mange ren lyst, men hvis man er utrænet, så er det sjældent lysten, der driver værket. Her må man forsøge at fortælle sin hjerne, at træningen er et middel til at nå det mål, som man drømmer. Og hvis du lykkes med at gøre det ofte nok, så ender du formentlig med at være i så god form, at det pludselig er lysten der driver værket.

13 kilos vægttab

Når der starter klienter hos mig, så beder jeg dem næste altid tage billeder af sig selv i undertøj. Det er voldsomt grænseoverskridende for de fleste, men det er tilgengæld noget af det mest motiverende, når man begynder at tabe sig. Det er nemlig lettest for dig selv at se fremgangen, når du sammenligner dine billeder efter nogle måneder. Og når du har nået dit ønskede vægttab, så er dine startbilleder en rigtig god reminder om, hvorfor du skal holde fast i de gode vaner – du vil nemlig ikke smide det hele på gulvet og ende der, hvor du startede.

Jeg er SÅ glad, og jeg troede faktisk aldrig det skulle lykkes mig, men jeg har fået lov til at vise jer nogle billeder af  en super flot præstation. Jeg har lovet at holde hende helt og aldeles anonym, fordi hun på ingen måde er stolt af sine før-billeder, og det vil jeg selvfølgelig respektere. Hvis billederne er lidt ujævne i kanten, så er det simpelthen fordi jeg ikke er nogen haj til at klippe billeder ud i paint. Der er ikke pillet ved billederne ud over at baggrunden er klippet fra, så man lettere kan sammenligne de to billeder.

Klienten tabte 13 kilo og 50 cm

13 kilo og mere end 50 cm tabt

Sidste år startede hun hos mig i et individuelt forløb med kostvejledning, og efter lidt tid på egne ben startede hun i mit gruppeforløb med ugentlige træninger i Lystrup. Hun havde et vægttab på 13 kilo og 51 cm, da hun sluttede hos mig i starten af december 2014.

Holder hun mon vægttabet i dag?

I dag skriver vi 13. marts 2015, og hun holder stadig vægten. Hun endte med en slutvægt, der var lavere end det, som hun turde drømme om, da hun startede. Det er simpelthen så flot et stykke arbejde, som hun har lagt for dagen, og jeg er stolt over, at jeg har været med på hendes rejse.

Hvis du har brug for hjælp, så er jeg klar til at hjælpe dig tættere på din drømmevægt eller dit livs form. Du kan enten fange mig på tlf 2264 8815 eller sende mig en mail her: heidi@foodfix.dk – så tager vi en uforpligtende snak og finder frem til den rette løsning for dig.

Vægttab trods for lavt stofskifte

Sidste år kørte jeg mit første gruppeforløb med ugentlige træninger i Lystrup nord for Århus. Jeg mangler stadig at få lavet opslag om, hvordan det gik dem allesammen, men her kan du læse om en mor til små børn, der trods en alt for travl hverdag med masser af arbejdspres og fuld tryk på familielivet fik skabt nye vaner, der tillader hende at leve sit liv og tabe fedtdepoter, selvom hun har problemer med for lavt stofskifte.

Da hun var i forløb hos mig, var hendes medicinering mod det lave stofskifte endnu ikke på plads, og det var klart en ekstra udfordring. Med lavt stofskifte er det MEGET svært at tabe sig – de fleste skal være glad, hvis de bare kan holde vægten uændret. Ved opstart på forløbet var klienten ikke voldsomt overvægtig, så et vægttab på 5 kilo er rigtig flot!

Vægttab trods lavt stofskifte

Klienten tabte sig 5 kilo og 26 cm trods lavt stofskifte, der endnu ikke var velmedicineret

Her får du hendes egen beskrivelse af forløbet:

Beskriv dit forløb

12 ugers gruppe forløb med ugentlige træninger og løbende kostvejledning

Er du tilfreds med resultatet?

Ja bestemt. Det vigtigste for mig var at komme i gang og på rette spor mht. at tabe mig. Og det har jeg opnået. Jeg ville selvfølgelig gerne have tabt mig mere. Men lavt stofskifte, en presset hverdag med job og små børn og svingende motivation / overskud har gjort det udfordrende at ændre spisevaner og motionere mere.

Hvordan har din kost ændret sig?

Mere grønt og færre hurtige kulhydrater og snacks. Spiser nu gerne protein i form af kød til morgenmad, hvilket jeg tidligere har forsøgt uden succes.

Hvordan har din træning ændret sig?

Mere fokus på styrketræning. Heidis timer med højintens styrketræning har være gode og helt sikkert noget, som jeg vil fortsætte med.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Jeg synes at jeg har fået mere kontrol over maden i stedet for det omvendte.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg vil fortsætte principperne og lave mere styrketræning.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb?

Øget velvære ved at jeg kan mærke at jeg har tabt mig og blevet mere trænet.

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

Stort spørgsmål – men noget med at det er ok at prioritere mig selv og min sundhed selvom man har små børn.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Ja. Heidi er rigtig dygtig og empatisk med stor viden om både kost og træning – uden at det bliver ”frelst” eller urealistisk.
Super at Heidi kommer hele vejen rundt omkring kosten, motion, søvn, væske, vitaminer osv..