Kategoriarkiv: Sundere hverdag

I kategorien Sundere hverdag finder du tips og tricks til at optimere sundheden for dig og din familie i en travl hverdag. Måske har jeg et par fif i ærmet, som du ikke kendte til. Eller måske har de et par gode til til en sundere hverdag, som jeg ikke kender – så må du meget gerne skrive en mail eller en kommentar herinde. Jeg elsker at lære nyt.

Bare tæer i sandalerne

forår blomster tulipanJeg elsker forår – især når solen brager derudaf, og det er tid til bare tæer i sandalerne. Det er jo helt vildt, som naturen buldrer frem med grønt overalt. Hækken er sprunget ud, der er tulipaner i haven, og vi har allerede haft gang i grillen flere gange.

Og så er der nogle andre ting, som jeg ser frem til hvert eneste år:

  1. Flyverdragter, vanter og huer kan pakkes væk og skal ikke længere slæbes frem og tilbage til skole/institution
  2. Ungerne er mere aktive ude med vandpistoler, trampolin og gemmeleg
  3. Humøret stiger sådan helt generelt
  4. Det er lyst, når jeg står op kl. 5 om morgenen og gør klar til dagens første klienter, der kommer til træning kl. 6
  5. Der er endelig masser af dansk frugt og grønt i butikkerne igen

Men noget af det bedste er altså, at den daglige strømpekamp med familiens yngste er forbi. Min datter har et eller andet med tøj. Det SKAL være blødt, og især strømperne skal være nogle helt bestemte – ellers kan hun ikke holde ud at have dem på. Det kan lyde som en lillebitte ting, men det kan tage evigheder at få hende talt i tøjet om morgenen. Og mange morgener ender det med, at hun flår det ret hurtigt af igen. Vi er som forældre blevet bedre til at købe tøj, som hun kan holde ud at have på. Det betyder masser af joggingbukser, bluser uden ret mange syninger/pailetter og helt glatte strømper i størrelse alt for stor.

Heldigvis er det sommerligt i vejret de her dage i vores smukke Danmark. Så kan jeg droppe al kamp omkring strømper og i stedet finde sandalerne frem. Selvfølgelig er to sæt børnefødder vokset hen over vinteren, så ingen af dem kan passe sandalerne fra sidste år. Storebror på 10 klarer sig med kondisko ind til videre, mens lillesøster faktisk går rundt med storebrors aflagte fra sidste år. Jeg skal helt sikkert have købt nogle flotte, nye sandaler til dem begge, og jeg har kig på et par hos kids-world.dk (reklame), så vi kan nyde sommeren med glade, bare fødder.

 

Frugt- og svampetørrer fra Coolstuff

dehydrator

Frugt- og svampetørrer fra coolstuff.dk

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Coolstuff. Jeg har fået tilsendt en frugt-og svampetørrer, som jeg har hygget mig med på det seneste. Du kan brugte en tørremaskine eller en dehydrator, som det også kaldes, til rigtig mange ting. Jeg bruger oftest min til at tørre frugt, så jeg har nogle nemme snacks til ungerne, men du kan også tørre krydderurter. Det er en god måde at sikre at de skønne urter fra haven ikke bare går til, hvis du ikke kan nå at spise dem, mens de er friske. Jeg har med rigtig gode resultater tørret timian – og det er bare lidt ekstra skønt at krydre maden med noget, som du selv har fremstillet.

Tørrede ramsløg

Når foråret kommer, kommer ramsløgene også frem i Risskov

I sidste uge var jeg inde omkring Risskov for at træne en klient, der bor i nærheden. Efter endt træning gik jeg ned i skoven og plukkede ramsløg. Dem har jeg blandt andet brugt til at lave pesto, ramsløgsolie og også tørret ramsløg af.

Og det er virkelig let at tørre ramsløg, så du kan fylde krydderihylden op. Når du først har plukket dem, så skal du blot skylle dem, så der ikke er skidt, dyr og andre gode sager fra skoven på dem. Herefter lader jeg dem lige dryppe af i en sigte, så de er så tørre som muligt, inden jeg fordeler bladene på pladerne til tørremaskinen.

Friske, skyllede ramsløg klar til tørring

 

 

Det er utrolig nemt at indstille tørremaskinen, og denne her nye fra Coolstuff har en fed funktion, som jeg manglede på min gamle (og meget dyrere maskine); Du kan nemlig indstille, hvor mange timer maskinen skal køre. Derudover kan du indstille temperaturen. Hvis du er i tvivl om, hvad den ideelle tørretemperatur er, så følger der en instruktionsbog med, der har angivelser for masser af frugt og grønt. Kan du ikke finde din fødevare her, så vælg en der minder om den eller hop en tur forbi Google. Jeg gav mine ramsløg 55 grader i 10 timer. Først satte jeg tørreovnen til at køre i fire timer, fordi jeg var i tvivl om, hvor meget der skulle til. Og det er en fin fremgangsmåde. Hvis din ingrediens ikke er tør og sprød (hvis det er sprødhed, der er dit mål), så er den ikke færdig, og du skal starte ovnen igen.

opskrift squashchips

Lækre squashchips og lidt krydrede gulerødder klar til aftensnacken

Det næste jeg skal lave i min tørreovn er squashchips. Det smager sygt godt og er samtidig sundt. Squash er i sig selv lidt kedelige, men med en god håndfuld krydderier og eventuelt et stænk olie, så bliver det rigtig lækkert.

Nemlig.com versus bilkatogo.dk

Jeg er begyndt at gøre rigtig mange af mine indkøb online for både at spare tid og penge. Det er nemlig sådan, at jeg ofte kommer til at hælde mere i kurven, end der stod på indkøbssedlen, når jeg er ude at handle. Og det bliver altså dyrt i længden, hvis der hver gang ryger for et par hundrede ekstra i kurven. I starten var jeg meget skeptisk over at skulle lade andre vurdere, om mine grøntsager var friske nok, om kødet så fint ud osv. Men jeg er ikke blevet skuffet. Hvis der har været problemer med en vare, så har jeg uden problemer fået refunderet pengene for varen med det samme, jeg har ringet til kundeservice (hos nemlig.com). Jeg har aldrig skullet dokumentere noget – fx at der rent faktisk var en dårlig tomat i bakken. De tager dine ord for gode varer, giver dig pengene tilbage og en gratis fragtkode til næste levering.

Jeg har været rigtig glad for nemlig.com, men nu hvor min mand, Stig har fået nyt arbejde hos Dansk Supermarked, må vi hellere støtte Bilkas pendant, bilkatogo.dk. Jeg downloadede først app’en og ville bruge den til min bestilling. Det gik fint og smertefrit, og jeg fik hurtigt en tilbudsvare i kurven. Faktisk en for meget, fordi jeg ikke umiddelbart kunne fornemme, om varen var placeret i kurven eller ikke. Så forsøgte jeg at søge på en af de varer, som jeg skulle have. Jeg prøvede alt muligt, men der kom aldrig svar retur. Hmm… så prøvede jeg at gætte mig frem til, hvilken kategori i menuen, det mon var placeret i. Jeg endte med en undermenu, hvor der iflg. listen skulle være 8 forskellige varer. Den klikkede jeg på. 2 minutter senere var app’en stadig ikke klar til at vise mig de 8 varer.

Nå, men så dropper jeg da den app. Den kører bare ikke godt nok. Over på pc’en. Her var den default indstillet til Bilka Hundige. Det rettede jeg til Bilka Tilst som afhentningssted. Igen måtte systemet tænkte i maaaaange minutter. Jeg opgav at vente på det og gik bare på jagt efter mine varer.

Jeg er vant til fra nemlig.com, at jeg fx kan søge på tomat eller kage – og så kommer alt det, der relaterer sig til søgeordet frem. Det sker sgutte rigtig hos Bilka. Når jeg fx søger på kage, så får jeg et resultat med håndsæbe, creme og alt muligt andet, som jeg ikke selv ville kategorisere som kage. Men det kan jo være, at Bilka bare tænker, at jeg trænger mere til et bad end til kage 😀

Jeg nægter at give op. Efter alt for lang tid har jeg sådan nogenlunde fundet det, som jeg har brug for (med mange kompromisser undervejs). Nu skal jeg have betalt og selvfølgelig have mulighed for at indtaste Stigs personalenummer et sted, så han kan få den rabat, der følger med for alle ansatte. Der er bare ikke et eneste sted i processen, hvor der er et indtastningsfelt til rabatkoder eller lignende.

Det ender med, at jeg trykker på krydset. Kære Bilka – det er en ommer. Jeres system er ikke godt nok. Sig til hvis I mangler en dygtig udvikler, der kan tune systemet lidt for jer, så kender jeg nok et par stykker.

Nu vil jeg tjekke, om Nemlig kan levere i morgen eftermiddag. Det kan de nok. Så slipper vi også for at sende Stig forbi Bilka i morgen eftermiddag – håber I overvejer at lave udbringning i Bilka to go version 2.0 – jeg håber også sådan, at I lykkes med at få det rigtig godt op at køre.

Jeg anede ikke, at Bilka to go eksisterede. Måske er det også potentiale for vækst, hvis I skyder nogle flere kroner i markedsføring. Eller måske har I reklameret massivt på TV. Så må I undskylde. Jeg ser bare ikke TV. Ikke at jeg ikke dovner den foran skærmen, for det gør jeg bestemt. Jeg streamer bare kun (og når jeg kan streame film og serier, så har vi ligesom slået fast at mine udfordringer med performance i jeres app/website ikke hænger sammen med en langsom internetforbindelse).

Kære Bilka, kom så! Jeg er sikker på, at I godt kan. Det er jo jeres slogan.

Som I nok allerede har gættet, er jeg stadig mest fan af nemlig.com – og det var også der jeg endte med at handle i går. Bilka sælger nogle varer noget billigere, men når systemet fungerer så dårligt, så er det ikke tiden og dermed pengene værd for mig. Nogle af mine venner har på Facebook kommenteret, at de heller ikke var fan af søgefunktionerne fra starten, men at de nu har vænnet sig til dem. Det er selvfølgelig fint nok, men jeg synes ikke, at jeg som forbruger skal vænnes til et system. Systemet skal være indrettet, så det er intuitivt og fungerer for brugeren uden en længere oplæringsprocess. Jeg arbejder selv delvist som IT-udvikler, så jeg har stor forståelse for, at nogle opgaver, der for slutbrugeren virker trivielle, kan være rigtig svære at implementere. Men ALT kan lade sig gøre. Det er blot et spørgsmål om, hvor lang tid og hvor mange penge man vil kaste i det. Jeg er bange for, at Bilka mister for mange kunder, inden de overhovedet er kommet rigtigt i gang. Ind til videre fungerer Bilkatogo kun for Bilka Hundige og Bilka Tilst, men det bliver rullet ud til bl.a. Bilka Vejle inden længe.

For mig virker det som et produkt, der p.t. kun burde være ude i pilottest for en lukket kreds.

Anmeldelse af sundtakeaway.dk

Allerførst vil jeg lige slå fast, at denne anmeldelse af sundtakeaway IKKE er et sponsoreret indlæg. Jeg valgte selv for nogle uger siden at bestille min mad derfra for at prøve konceptet af og se, hvad det kan.

Jeg har i to uger nu modtaget mad til tre fulde dage to gange om ugen. Dvs. mad til seks dage ud af ugens i alt syv dage. Jeg har bestilt til fire uger i alt til den nette sum af 3.195,- kr. Sundtakeaway angiver selv, at et måltid derfor koster 27,- kr. Det lyder jo umiddelbart sådan nogenlunde rimeligt, selvom man sagtens selv kan lave maden langt billigere. Selvfølgelig skal det koste noget, at få maden bragt fiks og færdig. Kæden hopper dog lidt af for mig med måltidspris der. Hver dag er der tre hovedmåltider – helt fint at tage 27,- kroner for dem. Der er også to daglige mellemmåltider. De kunne også sagtens koste noget, men mellemmåltiderne er hver dag et stykke frugt og en form for havre/nøddesnack. Jeg vil altså ikke give 27,- kr. for et stykke frugt. Det er helt absurd.

sundtakeaway

Sådan ser tre dages mad i Slankepakken fra sundtakeaway.dk ud.

Men hvordan smager maden så? Smagen har jeg intet at udsætte på. Der er god variation i måltiderne, men de bærer dog noget præg af at være blevet masseproduceret. En dag skulle jeg have en salat med forskellige grøntsager og kød. Desværre bestod min salat hovedsagelig af rå rødløg, og det bliver sq lidt skarp at spise rent. Jeg tænker, at det, der er gået galt er, at man har en kæmpe stor salat, der på et tidspunkt har være fint afbalanceret i ingredienserne – men da de nåede til min portion ramte de et område i den kæmpestore skål, hvor salaten ikke var blandet godt nok.

Slankepakken fra sundtakeaway

Mit valg af pakke faldt på Slankepakken. Her kører de en udgave til mænd og en til kvinder. Forskellen på pakkerne er antallet af kalorier. Til kvinder er der 1.200-1.300 kalorier dagligt, mens mændene må få 1.600-1.800 kalorier. Jeg er et forholdsvis aktivt menneske, og jeg kan på ingen måde klare mig med de få kalorier, som de smider i den kvindelige udgave af slankepakken. Derfor bestilte jeg den maskuline version. Jeg kan fint klare mig med 1.700 kalorier i gennemsnit, når jeg gerne vil smide noget kropsfedt, så det var en passende kaloriemængde. Jeg har undervejs undret mig lidt over måltiderne… Frokosten ligger ofte omkring de 700 kalorier. Altså et gedigent måltid. Men når jeg kigger på mængderne og ingredienserne, så ved jeg godt nogenlunde hvor mange kalorier, der er i. Det er altså nogle gange helt skævt. Ikke sådan at du får for mange kalorier, men til nogle måltider er der langt færre kalorier end angivet. Det gør sig gældende, når der er tale om fx en bulgursalat. Under hvert måltid er der nemlig angivet kalorier og fordeling mellem fedt, protein og kulhydrat. Det er rigtig fint. Problemet opstår når de angiver kalorier for føromtalte bulgur. Her har de helt klart brugt kalorierne i utilberedt bulgur. Der er altså langt færre kalorier i 100 gram tilberedt bulgur end 100 gram rå bulgur (fordi bulgur/ris/pasta og lignende svulmer op under tilberedningen pga. den mængde vand, fødevaren optager). For at få tallene på bordet, så er der ca. 100 kalorier i 100 gram kogt bulgur, mens der er hele 350 kalorier i 100 gram utilberedt bulgur. Dvs. at måltidet er angivet til omkring 250 kalorier mere, end det rent faktisk indeholder. Det kan godt mærkes på energiniveauet den dag.

I går var den gal med en bønnesalat med feta. Der var ca. 3 stykker feta, forskellige grønne/hvide bønner, en smule gulerod og lidt vinaigrettedressing. 700 kalorier igen. Næppe… Der var ca. 100 gram vinaigrette. Det giver et sted mellem 100 og 200 kalorier alt efter, hvor fed den har været (det kan jeg ikke se nogen steder). Herefter var der de tre stykker feta. Lad os angive kalorierne her højt og sætte dem til 25 kalorier. Det var 225 kalorier i alt (hvis vi tager den fedeste vinaigrette for at gøre det fair). Så er der altså 475 kalorier tilbage. I 100 gram grønne bønner er der knap 30 kalorier. Så er vi oppe på 255 kalorier. Så smider vi en mellemstørrelse gulerod oveni. Den giver ca. 25 kalorier mere. Det samlede regnestykke siger nu 280 kalorier. Det sidste,der var i, var nogle brune bønner. Dem var der ca. 50-100 gram af. Derfor skal vi øge kaloriemængden med 70-140 kalorier. Lad os tage de 140 kalorier… Så ender vi samlet på 395 kalorier. Altså lidt mere end halvdelen af den angivne kaloriemængde. Det synes jeg er utilfredsstillende og faktisk ikke i orden.

Jeg har to uger tilbage med slankepakken. Der skal ske noget magisk de næste to uger, hvis jeg skal vælge at købe mig til den nemme løsning hos sundtakeaway.dk igen.

Sund på ferie

Vi har ferie et par gange hvert år og mange af os vil gerne være sunde, mens vi er på ferie. Det er altid en afvejning, fordi “Det er jo ferie” – og “Vi skal også mærke, at vi har fri”. Det er jeg helt enig i, men du kan godt holde ferie, tage ud og rejse og stadig holde den sunde livsstil.

En tur på kæden Humus Bar. Super lækkert og mørt kyllingekød med forskellige grøntsager og selvfølgelig hummus.

For nylig var jeg en uge i Budapest med en veninde. Både hun og jeg er i gang med at smide nogle kilo, så vi lavede en hurtig forventningsafstemning, inden vi rejste. Der skulle være plads til nogle drinks, men til gengæld droppede vi dessert og valgte sunde måltider. På langt de fleste restauranter kan du få en eller flere sunde retter. Vi gik flere gange efter laks og kylling. I Budapest var det flere gange sådan, at man kunne vælge tilbehør til sin ret. Fx kunne man vælge mellem pommes frites, kartoffelmos eller grillede grøntsager. Hvis du vælger grøntsagerne frem for pommes frites, så sparer du en hulens masse kalorier.

Gå sundheden hele vejen hjem

Ungarsk bønnegryde med masser af smag og 3 slags bønner

En anden god strategi til at bevare sundheden på en storbyferie er at gå rundt frem for at tage fx metro. Inden jeg rejste afsted var jeg blevet anbefalet at bruge “Hop On Hop Off” busser i Budapest, for som han sagde; Det er jo en storby og afstandene er store. Så det havde jeg egentlig indstillet mig på. Vel ankommet på hotellet fik vi stukket et rutekort til de røde turistbusser i hånden, men vi endte med aldrig at købe billet til busserne. I stedet valgte vi hver dag en rute, som vi gik. Det gav masser af kilometer i fødderne, og vi fik helt sikkert set noget andet og mere, end hvis vi havde siddet i enten bus eller metro. De fleste dage gik vi omkring 18 km – og så dansede vi natten lang et par gange også. Vi havde begge et ur med skridttællerfunktion på, og efter en nat med masser af dans, kunne vi næste morgen grine af, at vi allerede lå på omkring 10.000 skridt, da vi sad ved morgenmaden.

Sundere aftensmad på restaurant: Læks med safransauce og grillede grøntsager.

Vi boede på hotel med en helt almindelig morgenmadsbuffet. Her er det let at falde i det hvide brød og kager, men hvis du tænker dig lidt om, så er der gode, sunde valg, som du kan træffe i stedet. Du kan fx spise æg, skinke, grøntsager og frugt. Eller græsk yoghurt med frugt og havregryn. Det kan sagtens lade sig gøre, men det er et aktivt valg, som du er nødt til at tage.

Hacks til at spare kalorier på ferien

Ud over sunde måltider og masser af kilometer i stængerne, så er der andre områder, hvor du let kan spare nogle kalorier. Efter at have gået i mange timer kan kaffetørsten og lysten til en tur på café godt melde sig. I stedet for at bestille en stor café latté, der nemt gemmer på mange hundrede kalorier, så bestil en helt almindelig sort kaffe. Hvis den skal være sød, så brug sødemiddel – og hvis du drikker kaffe med mælk, så bed om at få deres low fat version frem for sødmælk. De fleste morgener snuppede vi et stykke frugt med fra morgenbuffeten, og det kan let redde den hurtige sult, så du ikke kaster dig frådende over kagerne, når du er på café.

LÆKKER kagetallerken hos Café Gerbaud, som er et must visit, hvis du er i Budapest

Vi havde dog planlagt et cafébesøg, hvor den skulle have fuld gas med hensyn til kage. Det var der dog sagtens plads til, fordi vi var så aktive, så vi NØD vores lækre kage på den skønneste, historiske cafe, Gerbaud

I øvrigt byder Budapest på rigtig mange lækre restauranter. Vi kan kraftigt anbefale Dobrumba (mellemøstlige retter) og Aszu. Du kan med fordel bestille bord hjemmefra, for især Dobrumba er der meget run på, og det kan være svært at få bord, hvis du kommer ind fra gaden. Heldigvis taler de fint engelsk de fleste steder, så det er let at kommunikere med dem enten pr. email eller ved at ringe til dem.

Uanset hvad du vælger og hvordan du griber det an, så hav en rigtig skøn næste ferie.

Test: Sneakers fra Freewalk

Jeg eeeelsker sneakers og går stort set aldrig i andet med mindre jeg er nødt til at dresse up og iføre mig høje hæle. I løbet af et år slider jeg op til flere par op, så derfor er jeg næsten altid på udkig efter det næste par. Når jeg vælger sneakers, så er det vigtigt for mig, at de er behagelige at have på – og så må de også gerne have et fedt design.

For noget tid siden lavede jeg en aftale med www.freewalk.dk om at teste og anmelde et par af deres sko. Jeg fik frit valg på alle hylder og valgte et par Skyline Dark Grey i størrelse 38. Jeg var lidt i tvivl om størrelsen, for jeg synes ofte, at mine fødder lige er et halvt nummer for store eller små til at passe perfekt i enten str. 37 eller 38. Heldigvis viste str. 38 sig at være spot on.

freewalk sneakers

Mine Freewalk sneakers bliver luftet i snevejr med højt humør foran Buda Slot i Budapest

Jeg har nu brugt mine sneakers fra Freewalk i et godt stykke tid og er ret begejstret for dem. Jeg havde dem blandt andet med på en tur til Budapest, hvor jeg gik omkring 20.000 skridt dagligt. Her oplevede jeg det eneste minus ved skoen – som egentlig ikke har noget med skoen, men mere årstiden at gøre: De er lige kolde nok i snevejr og 0 grader. Til gengæld var de perfekte et par dage senere, hvor temperaturen var røget op på 5-6 grader.

Tidligere har jeg ofte ladet mine udtjente løbesko overgå til at være allround sko, når de ikke længere havde nok støtte til fortsat at blive løbet i. Det har været ok, men det har ikke været kønt. Og det er da ok at have lækre sko, når jeg nu ikke til daglig dresser op i det fedeste modetøj, fordi jeg primært opholder mig i tights og træningsbluser.

Du kan fint bruge freewalk sko til fitness, power walk og almindelig hverdagsbrug. Jeg ville ikke bruge dem til de tunge flerledsøvelser som squat og dødløft. Det synes jeg ikke, at de egner sig til – men styrketræning i maskiner, diverse fitnesshold osv. er de fine til.

Skyline dark grey freewalk

Skyline Dark Grey sneakers fra Freewalk

Jeg bruger først og fremmest skoene, når jeg har klienter til personlig træning i min kælder. De er hurtige at komme i, og jeg kan gå og stå i dem i timevis uden at få ømme fødder og fodled. Når jeg skal have mit næste par, så vil jeg helt sikkert gå efter en af de mere kulørte udgaver, for jeg elsker farver. Med Freewalk sneakers er der masser at vælge mellem, og det gode er, at de har et rigtig fornuftigt prisniveau, så hvis du forelsker dig i to par, så bliver du ikke totalt ruineret. Og hvis du gerne vil spare lidt ekstra, så har jeg en rabatkode til dig: FF20 – så får du 20% rabat, selv tak 🙂

Krea skole i uge 7

Lego kat DIY

DIY Lego kat 😀

Som barn og ung kedede jeg mig i skolen, men jeg holdt kedsomheden fra døren ved at doodle og tegne ansigter, mens lærerne forklarede og svarede på spørgsmål. Som voksen kan min kreativitet ligge på et ret lille sted. Min egen kreativitet er blevet skubbet i baggrunden, fordi der er andre ting, som jeg har vurderet vigtigere de sidste mange år. I perioder tager jeg det op igen – der er ikke noget som en blyant i hånden og et lækkert stykke papir, der kan få stress hormonerne til at gemme sig lidt ovre i hjørnet. I hvert fald for en stund.

rainbow dash paint

“Den seje Rainbow Dash” som min datter lavede i paint på min computer, da hun var 6

Mine børn er også kreative væsener. De digter de vildeste historier og tegner de mest fantastiske dyr og former figurer i alt fra modellervoks, til pearl clay og mudder. De laver sange, stop motion film og sjove videoer, som de griner af sammen med deres venner. Men der er ikke ret meget tid til at dyrke kreativiteten i en hverdag med heldagsskole, fritidsaktiviteter, lektier og et søvnbehov, der ligger på den gode side af 10 timer.

I perioder oplever jeg mine børn stresse. Men jeg oplever også, hvordan de stresser af, når de får ro til bare at sidde og nuldre med et eller andet, som de godt kan lide. Hvis du vil give dine børn et skud mental sundhed, så overvej at dyrke deres kreativitet. Måske kan I gøre det sammen? Jeg elsker at tegne eller forme underlige verdener i playsand med mine. Andre gange gider de ikke have mig med, og det er ok.

I uge 7 er der god mulighed for at lade dine børn dyrke deres kreative sider og få et afbræk fra hverdagen. Hvis du ikke selv har mulighed for at holde ferie med dine børn, så overvej om ikke dine børn skal se noget andet end den sædvanlige SFO i nogle dage. På Jakobsskolen i Risskov (Århus) kan dine børn komme på krea-skole i uge 7 fra d. 12. – 16. februar. Det koster kun 1.000 kr. at deltage – og det er altså incl. materialer. På holdet vil der max være 15 børn fra 2. – 6. klasse, så der er god tid til den enkelte. Smut også gerne ind forbi deres event på Facebook og meld dig som interesseret der.

For mig er den mentale sundhed lige så vigtig som den kropslige. Og hvis jeg og mine børn skal bevare den mentale sundhed (eller en tilnærmet værdi, tøhø), så skal vi huske de der ting, som vi elsker at lave. Det, der får os til at stresse af, stoppe op og mærke efter. Den gave vil jeg gerne give videre til min børn – ligesom evnen til at kunne se på et stykke kunst og danne sin egen mening om, hvad det fortæller.

Indlægget er sponsoreret af Den kreative afdeling.

Naturlig pleje til hud og hår fra Chleopatra olier

For mig handler sundhed også om mit velbefindende sådan helt generelt. Hvordan har din krop det indeni og udenpå. Du opnår den allerbedste pleje af hud og hår ved at spise sundt, men ind imellem er det luksus at tilføre lidt ekstra udefra. Det fortæller jeg dig lidt om her. Indlægget indeholder affiliate links.

Jeg har indgået et samarbejde med Chleopatra olier, og i den forbindelse fik jeg lov til at vælge nogle produkter fra deres shop, som jeg har testet. Jeg valgte blandt andet en marula olie, som jeg er begyndt at bruge under min dagcreme. Jeg har virkelig tendens til tør hud, og det bliver ikke ligefrem bedre her i vinterhalvåret, hvor frosten bider lidt fra sig. Men en god olie gør underværker, og jeg er ret vild med marula olien.

ansigtsmaske med hvidt kaolin ler

Jeg havde ikke lige en grimasse, der kunne passe, men ansigtsmasken blev god

Chleopatra olier er et danskejet firma med nogle – i min optik – rigtig fine værdier. Morten og Liezel, der står bag, brænder for kvalitet og renhed. Du slipper for unødig kemi, ligesom produkterne heller ikke er testet på dyr.

Da jeg besøgte deres hjemmeside blev jeg ret vild med idéen om at lave min egen ansigtsmaske. Så ved jeg ligesom, hvad der er i. Jeg får SÅ nemt eksem og allergiske reaktioner, og det er stort set umuligt at hitte ud af, hvad dælen det er, jeg reagerer på. Til gengæld er det ret let, hvis din ansigtsmaske kun indeholder nogle enkelte ingredienser, som du selv har blandet. Sandsynligheden for at du rent faktisk ikke reagerer negativt på de gode ingredienser er formentlig også ret høj.

 

Jeg har aldrig vidst ret meget om hverken rosenvand, æteriske eller vegetabilske olier eller ler

3-4 tsk hvidt kaolinler, et par dråber jojobaolie og 1,5 tsk vand – røre, røre og så er din maske klar. Det er da let!

for den sags skyld, men det er der råd for. Du finder masser af relevante artikler om produkterne og hvordan du kan anvende dem. Fx får du en lang række opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker, som er lette at gå til.

Tidligere i dag smuttede jeg i køkkenet og blandede mig en ansigtsmaske med hvidt kaolinler, jojobaolie og vand. Super simpelt – og virkelig skøn maske. Man ser knap så skøn ud, mens den er på, men skidt med det 🙂 Opskriften finder du lige under billedet. Jeg har brugt en metalske, men folkene bag Chleopatra olier har siden fortalt mig, at det skal man endelig ikke gøre, fordi metallet kan ødelægge nogle af lerets gode egenskaber. Så fremover bliver det kun materialer af træ, plastik og keramik.

Indlægget er sponsoreret af Chleopatra Olier.

 

 

Influenzasæson

Lige nu er det influenzasæson og epidimien raser. Mine to børn på 7 og 10 år er hårdt ramt i år. Min datter er endelig tilbage i skolen efter næsten en uge hjemme under dynen. Min søn var lidt længere tid om at gå omkuld for alvor, men til gengæld ligger han stadig slatten under dynen. Jeg er selv slatten som en karklud og har ikke meget energi, men når man har børn, er man nødt til at forsøge at holde skruen i vandet, så de får det, som de har brug for. Heldigvis er det, som de har allermest brug for lige nu, at jeg blot er i nærheden og kommer med vand, når tørsten melder sig.

Deres appetit har kunnet et være et meget lille sted de sidste mange dage, så derfor får de faktisk lov til at spise og drikke hvad som helst, bare de får lidt energi i kroppen. Hvis du selv er ramt af influenza, så læs med her og få nogle gode tips til, hvordan du med fordel kan spise, hvis du er syg: Hvad skal jeg spise, når jeg er syg?

Hvis du er hårdt ramt af influenza, så får du nok slet ikke spist noget. Og det er ok – det kan din krop godt holde til, så længe det ikke står på i ugevis. Husk at drikke nok, så du ikke dehydrerer fuldstændig. Din krop er på overarbejde, og du sveder formentlig mere, end du plejer. Når det sker for mig, så drikker jeg vand med hydrotabs, for at få de vigtigste salte og lidt ekstra vitaminer.

Hvordan ved du, om du har influenza? Din temperatur ligger formentlig et sted mellem 38 og 40 grader. Du har hovedpine, ledsmerter og evt. kvalme. Generel utilpashed og hvis du ligner mig, så overvejer du ind imellem, om det ville være bedre at lægge sig til at dø. Det tager som regel et sted mellem 7 og 10 dage at komme igennem influenza – og lige nu er det influenzasæson, så hvis du er blevet syg og har feber mere end et døgn eller to, så er der stor sandsynlighed for, at du er ramt.

Indlægget indeholder affiliate links.

Lystrup på vægten

Lystrup – er I klar?

personlig træner

Jeg er klar til at svare på dine spørgsmål undervejs, hvis du får brug for hjælp

Det er tid til at tage tyren ved hornene og tage kampen op mod dig selv og måske din nabo. Læs kun videre, hvis du:
Har et BMI over 25
Godt lige kunne bruge 3.000,- kr.
Motiveres af et konkurrenceelement
Gerne vil tabe dig
Bor i postnummer 8520

Opstart 28. februar

Jeg sparker gang i “Lystrup på vægten” i perioden fra 28. februar til 30. maj. Du møder op til en indvejning, en vejning midtvejs og en vejning til slut. Den, der  slutdatoen procentvis har tabt sig mest i forhold til sin startvægt, vinder 3.000 kr., æren og en slankere og sundere krop.

Fællestræninger

Undervejs vil du kunne deltage i 6 fællestræninger  flg. datoer:
Lørdag d. 10. marts
Lørdag d. 24. marts
Søndag d. 8. april
Søndag d. 22. april
Lørdag d.5. maj
Lørdag d. 19. maj

Alle træninger foregår udendørs og afholdes i Lystrup kl. 10-11

Vejninger

Indvejning:
Onsdag d. 28. februar kl. 9 – 12 og om aftenen mellem kl. 20 og 22 (hvis du ikke har mulighed for at komme i dagtimerne)

Midtvejsvejning:
Onsdag d. 18. april kl. 9-12 og om aftenen fra kl. 20-22

Slutvejning:
Onsdag d. 30. maj kl. 9-12 og fra kl. 20-22

Du kan godt være med uden at deltage i midtvejsvejning og en eller flere af træningerne.

Sparring og ekspertbistand

Alle deltagere får mulighed for at sparre med hinanden, motiveres af hinanden og stille spørgsmål til mig i en lukket Facebook-gruppe. Jeg besøger gruppen hver onsdag og fredag som minimum og besvarer jeres spørgsmål.

Jeg kommer med nogle generelle retningslinjer omkring kost og træning, så du ikke står  bar bund.

Alle deltagere modtager ud over ovenstående også en Foodfix shaker, så du kan drikke vand eller indtage en eventuel proteinshake efter træning med stil.

paleo burger med proteinrig burgerbolle

Hvad koster det at være med?

250,- alt incl. ved tilmeldelse inden 1. februar. Derefter stiger prisen til 350,-

Du tilmelder dig ved at udfylde felterne nederst på siden.

Efter tilmelding kvitterer jeg med at sende dig en faktura. Når jeg har modtaget din betaling, så lukker jeg dig ind i Facebook-gruppen til “Lystrup på vægten” – og så er der ikke andet tilbage end at samle al din motivation og vente  indvejningsdagen d. 28. februar.

Jeg glæder mig! Lad os få Lystrup til at skrumpe og glæde vinderen med 3.000 kr.

Del meget gerne med dit netværk i postnummer 8520.

Opskrift på proteinholdig koldskål med jordbær

Meld dig til her:

Felter markeret med * er påkrævede

Ziaja og selvkærligheden

Nu er vi et par uger inde i januar. For 20 dage siden stod du formentlig med hovedet fuld af champagnebobler og gode ønsker for det nye, sprøde år. Måske satte du dig også et nytårsforsæt?Det gjorde jeg også. Ja, faktisk så allierede jeg mig med en hel flok af kvinder og sammen er vi ude på noget. Vi har nemlig sat os mål, der ikke handler om, at vi skal tabe os, holde med at ryge, træne mere, ikke må spise sukker eller andre “forbudsfortsætter”.

I stedet har vi lavet en gruppe sammen på Facebook, hvor vi forpligter os til selvkærlighed. “Hvad er det nu for noget helligt pjat?!” Det er faktisk ikke spor helligt eller frelst. Det handler blot om, at vi hver eneste uge i 2018 vil gøre noget godt for os selv. Det skal være noget, der fylder os op med energi, glæde og mindsker stress. Noget du elsker at gøre. Det kan være alt fra at gå en tur, læse en god bog, gå i nattøj en hel søndag, snakke natten lang med en god ven. Anything goes, det er helt op til dig. Hvis du har lyst til at være med, så er du velkommen. Bare klik dig ind og anmod om medlemsskab i gruppen, Foodfix Mit 2018

Afstresning med hjemmespa og Ziaja

Hjemmespa med Ziaja

Mine første uger har blandt andet budt på afstresning med yoga, en tur i byen med dans i Karmaklubben Århus og i denne her uge har jeg lavet hjemmespa. Jeg er nemlig så heldig, at Ziaja sendte mig en lækker hudplejeserie før jul, som jeg har lovet at teste for dem. Jeg fik blandt andet en dagcreme, natcreme og micellar water, som jeg har brugt hver dage i et par uger nu. Eller det vil sige, natcremen har jeg ikke brugt vildt mange gange, for jeg er virkelig en klovn til at huske den der “skønhedsrutine” om aftenen. Om morgenen giver det helt sig selv, for hvis jeg ikke bruger ansigtscreme, så føles det som om min ansigtshud er liiiidt for stram (og tro mig, det er den ikke – der er masser af folder).

Jeg døjer ret meget med min hud. I perioder får jeg psoriasislignende plamager i ansigtet. Hvis du krydrer de tørre pletter med meget sensitiv hud, rynker og urenheder, så har du et ret godt bud på, hvordan min hud arter sig. En beskrivelse a la denne gav jeg videre til Ziaja, og de valgte hudplejeserien, Rose Butter, der passer til mig. Jeg er altid noget skeptisk omkring nye produkter, fordi jeg gang på gang oplever, at jeg simpelthen ikke kan tåle dem. Heldigvis kan jeg godt tåle denne her serie, så det gør mig positivt stemt.

ziaja rose butter line

Ziaja Rose Butter dag- og natcreme

Flashback og selvkærlighed

Mit første indtryk da jeg åbnede bøtten med dagcreme var et flashback til min barndom. Duften og konsistensen mindede mig om et eller andet, som jeg kan huske fra langt tilbage. Der gik ret lang tid før jeg kunne sætte fingeren på, hvad det var. Min kære bedstemor brugte en helt bestemt creme, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Men den havde en duft med de samme noter og samme sart, lyserøde farve. At sammenligne en ny creme med en ældre sag fra 80’erne er ikke helt fair, men det er skrevet med smil på læben og bestemt positivt ment. Jeg var glad for at få vakt det minde til live.

Dagcremen er utrolig lækker i konsistensen, og den holder min hud velfugtet hele dagen. Det plejer ofte at være sådan for mig, at jeg skal gensmøre hen ad dagen, fordi jeg føler mig tør igen.

I dag har jeg brugt seriens micropeeling og ansigtsmaske, mens jeg lå forsænket i mit lækre, grønne 70’er badekar. Især peelingen er jeg vild med. Den har nogle rigtig fine, små korn og i modsætning til mange andre peelingcremer/skrubbemasker, som jeg har prøvet, så er der rigeligt af dem. Jeg synes tit, at der ligesom er for få peelingsenheder til at jeg synes, at jeg får det resultat, som jeg gerne vil have. Men det har jeg bestemt gjort denne gang. Jeg sidder nu med dejlig,  blød ansigtshud uden tørre og skallende områder.

Ziaja Rose Butter Micro Peeling

Ziaja Rose Butter Face Mask & Micro Peeling

Men er det dyrt, det der Ziaja? Nix, det er afgjort i en prisklasse, hvor alle kan være med. Tjek deres shop ud og hop med på en bølge af selvkærlighed, så dit 2018 bliver gladere, sjovere og mindre stressende end dit 2017.

Projekt nyt liv 2017: 1 måned

Et af de billeder Sonja sendte til mig i den ansøgning, som hun sendte, inden projekt Nyt liv 2017 startede op

I januar måned startede Sonja op i Projekt Nyt Liv 2017. Tiden er fløjet afsted, og derfor er jeg kommet lidt bagud med at opdatere jer på, hvordan det går. Der er jo faktisk allerede gået to måneder, men lad os starte med den første måned.

Sonja træner med mig to gange om ugen. Vi træner primært med TRX (suspension training/slyngetræning) her i den første måned. Sonja skal blive fortrolig med træning og komme rigtig godt i gang – det har været mit primære fokus.

Jeg har stillet Sonja nogle spørgsmål om den første tid – og her får du hendes  svar:

Hvordan har det været at starte op med træning?

Det har da helt sikkert været en omvæltning at træne/motionere igen, men min krop er hurtigt blevet vant til det. Den vil gerne bevæge sig, og det bliver nemmere fra gang til gang. Jeg oplevede for nyligt at jeg faktisk kunne træne/motionere i 1 ½ time uden at jeg var hel ødelagt bagefter 🙂 Træning gør mig gladere 🙂

Hvordan er det at skulle ændre på sin kost fra den ene dag til den anden?

Det var meget overvældende og uoverskueligt. Det har taget mig ihvertfald 3 uger at forlige mig med det og kunne lave mad til hele familien uden der skulle serveres 3 retter!

Og meget overvældende at spise så mange grøntsager til alle måltider!!!

Hvad er det sværeste ved din livsstilsændring?

Det sværeste har været kosten og styre min søde tand… men det går fint nu og trængen til søde sager bliver mindre og mindre – det glæder mig… men samtidig sørger jeg også for at jeg kan være i det og stadig nyde. Hvis jeg er mere sulten spiser jeg flere grønsager, ikke som tidligere mere brød eller søde sager!

Skal jeg nogen steder har jeg grøntsagssnacks i tasken, salat og masser af vand – så jeg ikke bliver fristet.

Nogen gange er det svært, at handle ind, men jeg ignorerer slik/chips/kage afdelingerne (også hvis jeg føler sult), har endnu ikke været fristet.

Sonja koncenterer sig og forsøger at blive fortrolig med slyngetræning

Jeg glæder mig derfor også til, når det er fredag aften. Der får jeg en skål chips sammen med min søn – derudover spiser jeg via min kostplan en gang imellem lidt mørk chokolade og lidt mandler som aften snack – men det er jeg faktisk stoppet med den sidste uge

Jeg bruger stadig meget tid på at få købt ordentligt ind, hvad skal jeg ha til frokost eller aftensmad?, er det noget familien kan spise? eller skal jeg lave noget andet fx?

Har besluttet at når jeg har tabt mig 10 kg., så skal jeg i spa og ud at spise med mand + have en enkelt lille kage af en art 🙂

Det hele fylder og jeg glæder mig til, det bliver naturligt og mere vane for mig 🙂

Hvad har været lettere, end du troede?

Det har helt klart været meget lettere at træne end jeg troede 🙂 men det hjælper selvfølgelig også, at jeg ved Heidi kommer til mig 2 X ugentligt – men jeg glæder mig til at træne nu og får lyst til det – også når jeg ikke træner med Heidi. Det er ikke altid det kan lade sig gøre i min hverdag eller i mit familieliv! Men det bliver mere og mere naturligt for mig at prioritere det og få det planlagt… Det hjælper, når min mand og børn bakker mig op 🙂

Har du lagt mærke til nogen forandringer hos dig selv?

Jeg synes jeg har tabt mig lidt  på mine hofter, øverst på min ryg, mine lår og maven under brysterne.
Der udover er jeg blevet mere mobil og pruster ikke så meget, når jeg går og skal ned på gulvet efter ting.

Og noget af det vigtigste for mig er at, jeg er blevet gladere og en mor og kone med mere overskud ❤

Sonjas tal måned 1

Vi følger løbende med i Sonjas udvikling på vægten. Hver måned måler vi centimeter rundt omkring på kroppen, og vi laver en Inbody kropsanalyse, så jeg kan sikre, at hun ikke taber sig for hurtigt, så der ryger for meget muskelmasse. En del af projekt nyt liv er nemlig at sikre, at vægttabet er forsvarligt, holdbart og foregår på en måde, hvor Sonjas krop kan følge med.

Den første måned har der været en rigtig fin udvikling. Sonja har tabt 3 kilo på vægten. Det kan man synes ikke er meget, men hvis vi går tallene efter i sømmene, så ser det faktisk bedre ud:

Fedtmassen startede på 48 kilo. Efter en måned ligger den på 44,5 kilo. Altså er der røget 3,5 kilo rent fedt.

Muskelmassen startede på 32,7 kilo. Efter en måned ligger den på 33 kilo. Dvs. hun har både formået at tabe fedt og bygge 300 gram muskler på en måned.

Hun har ophobet lidt mere væske i kroppen, men det skal nok rette sig på sigt. Uanset hvad så har det ikke den store indflydelse på hendes generelle sundhedstilstand.

På centimeterfronten, er der røget 18 cm ind til videre.

Jeg er super stolt af Sonja. Hun kæmpede som en gal og var til tider meget frustreret den første måned. Især kosten var svær, men heldigvis har hun fået lært, at det ikke skal være svært – og at hun ikke skal lave særskilt mad til sig selv og noget andet til familien. Hun kan sagtens spise det samme som dem. Hun spiser bare lidt flere grøntsager og lidt mindre pasta end ellers. Hun er blevet rigtig god til at navigere i kosten og kan godt finde ud af at rette til, så der er plads til at afvige lidt fra kostplanen.

Jeg glæder mig vildt meget til på torsdag, hvor vi igen skal have Sonja målt og vejet. Jeg kan se, at der er sket store fremskridt. Lige nu går vi og venter på at resten af verden også kan se det 😉

Under alle omstændigheder er Sonja kommet rigtig godt i gang med Projekt Nyt Liv 2017

Sjov aktivering af børn

Mine børn er som børn er flest. De elsker at sidde og hygge med tablet, computer og TV. De kan også godt lide bevægelse, men vi skal ofte gøre lidt ekstra for at aktivere dem, så de ikke bare sidder stille i timevis. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og teenagere er aktive i 1 time hver eneste dag. Det er min børn ikke alle ugens 7 dage. De rører sig (formentlig) en del i skole- og SFO-tiden, men derefter står det mange dage lidt sløjt til.

Aktive børn er glade børn

Jeg vil virkelig gerne give nogle sunde vaner videre til mine børn. Ofte er jeg selv træt, når hele

Aktiver dine børn gennem leg

Sedler med forslag til aktiviteter til børn

familien endelig er samlet et godt stykke hen på eftermiddagen i hverdagene. Det kan være svært at finde tid til at være aktive sammen, for der skal jo også laves mad, lektier og andet praktisk. Men jeg vil finde tiden. Det skal være en prioritet fremover. Jeg tvivler på, at vi som familie kan levere 60 aktive minutter sammen dagligt – eller rettelse, det ved jeg, at vi ikke kan. Det har vi ikke timer nok i døgnet til, men vi kan starte et andet sted.

30 aktive, legende minutter 4 dage om ugen

Til en start vil jeg foreslå min familie, at vi 4 fastsatte dage om ugen skal være aktive sammen. Det skal være ren sjov og ballade de fleste gange, men det skal være noget, som vi gør sammen og som alle får lidt motion ud af. Derfor har jeg klippet en hel masse sedler og skrevet forskellige aktiviteter på dem. Herefter kommer jeg sedlerne i en mulepose, som ungerne kan skiftes til at trække en aktivitet fra. Jeg vil også høre dem, om de har gode idéer til aktiviteter. De kender sikkert en masse sjove lege fra SFO/idrætstimerne osv. Jo mere medbestemmelse ungerne får, jo større chance er der for, at det rent faktisk ender med at blive en succes og noget, som vi holder fast i.

Forslag til aktiviteter

Ind til videre har jeg de her ting på mine sedler (skriv endelig, hvis du har andre gode forslag, så jeg kan gøre udvalget endnu bredere):

  • Danse
  • Fangeleg
  • Stopdans
  • Fodbold
  • Håndbold
  • Smørklat
  • Børneyoga
  • Dåsebowling
  • Cykle
  • Gå en tur
  • Løbe en lille tur
  • Ståtrold
  • Dødbold
  • Gemmeleg
  • Jorden er giftig
  • Stoleleg
  • Tage om på svævebanen
  • Spille twister
  • Forhindringsbane tegnet med kridt på parkeringspladsen

Jeg glæder mig til at præsentere ungerne for idéen til et familiemøde i eftermiddag. Og så håber jeg ikke, at de lægger ud med at trække “Løb”, for så er idéen nok stemt hjem på forhånd 😀

Aktive børn er glade børn – sådan er det i hvert fald her hjemme hos os.

Nupo endelig konklusion

Nu har jeg været på Nupo-kur i 5 dage, og det er blevet tid til at drage nogle konklusioner ud fra den viden, som jeg har trukket ud undervejs. Du kan læse alle mine indlæg om min Nupo oplevelse her

Jeg har holdt mig helt og aldeles til Nupos retningslinjer. De skriver, at du får præcis det, du har brug for gennem pulveret, så jeg har fx droppet mine normale kosttilskud som multivitamin, omega 3 osv.

  • Samlet vægttab: 2,6 kilo iflg. scanning – men 3,3 kilo på min egen vægt.
  • Samlet muskeltab: 1,1 kilo!!
  • Samlet fedttab: 0,5
  • Samlet væsketab: 1 liter
  • Fedtprocent ændret fra 21,3 til 21,6!
  • CM ændring: Stort set uændret – jeg er blevet en anelse mindre om livet, men det skyldes alene, at min mave er gabende tom.
  • BMR ændring: På 5 dage er mit BMR faldet med 50 kcal.

Status efter 3 dage tilbage på almindelig sund kost/motion/træning: Min vægt er tilbage, hvor den var, da jeg startede på Nupo. Min fedtprocent er som forventet ikke faldet tilbage – her skal der arbejde for at genopbygge den muskelmasse, som jeg tabte undervejs.

Jeg havde regnet med at skulle være på Nupo i 14 dage for at kunne vise, at det (i min optik) virkelig er en dårlig løsning mht. vægttab. Jeg startede en mandag med en kropsmåling og fik lavet en ny måling fredag i samme uge, begge gange om morgenen med samme mængde mad/væske indtaget (½ liter vand, 1 nupo shake og 2 kopper kaffe). Jeg var virkelig overrasket over, hvor meget min krop allerede havde ændret sig. Det er jo helt skørt, at jeg ender med en højere fedtprocent, end da jeg startede. Jeg er faktisk blevet tykkere af at sulte mig selv på knap 700 kcal i knap 5 dage. At jeg har smidt 1,1 kilo muskler på så kort tid er mildest talt rystende, og det fik mig til at afbryde eksperimentet samme eftermiddag, fordi jeg allerede efter så kort tid kan vise dig, at det på ingen måde er nogen god løsning at gå på en Nupo-kur. Denne holdning er selvfølgelig min alene, og jeg har alene den holdning baseret på egne erfaringer og de målinger, der er foretaget undervejs i eksperimentet.

Det lyder ikke af meget, at mit BMR er faldet med 50 kcal. Men lad os regne lidt på det. Hvis jeg lever præcis, som før jeg startede på Nupo, så har jeg nu brug for 50 kcal mindre. Havde tendensen fortsat og jeg havde været på Nupo i de 8 uger, som er det maksimale antal uger, du må være på en Nupo-kur, så havde jeg endt med et BMR, der er et sted mellem 500 og 600 kcal mindre. OM DAGEN! Hvis jeg så efterfølgende gik tilbage til min almindelige kost, som de fleste nok ret hurtigt ender med at gøre, så ville det betyde en vægtøgning på ½ kilo om ugen fremadrettet.

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville ende med at anbefale Nupo til dig, der gerne lige vil smide 3-4 kilo hurtigt inden en stor begivenhed som fx dit bryllup, men det kan jeg slet, slet ikke stå inde for. Ja, du vil se slankere ud på din bryllupsdag, men allerede inden du rammer poolen i bikini på din bryllupsrejse, så er din mave lige så bulet som inden, du plagede dig selv halvt ihjel i en uge.

Fordele ved Nupo

  1. Det er ret billigt: Så længe du er på ren Nupo pulver, så lander du på en dagspris på 62,5. Det er jo ret billigt, men lige så snart du begynder at blande deres One Meal produkter ind også, så bliver en prisen en anden. Jeg har brugt godt 1.000 kr. i alt til 14 dages kur. Det er dog stadig billigere end mange andre slankekure på markedet.
  2. Hvis du motiveres af at se tallet på vægten tage nogle ordentlige dyk hurtigt, så er Nupo noget for dig
  3. Du sparer en masse tid i køkkenet
  4. Det er let at forstå, hvad du skal gøre
  5. Det er nemt at have med

Ulemper ved Nupo

  1. Det smager virkelig ikke særlig godt (supperne er dog bedre end de kolde shakes)
  2. Dine tanker kommer til at handle om mad, mad, mad
  3. Du taber muskelmasse med raketfart
  4. Dit BMR falder drastisk
  5. Du kan ikke indgå på normal vis i sociale arrangementer
  6. Du har meget svært ved at gennemføre dine træninger som normalt
  7. Du fryser konstant, fordi du ligger i et meget stort energiunderskud
  8. Der er ikke mulighed for individualisering. Alle spiser samme mængde – 6 breve om dagen. Vi ved allesammen godt, at der er stor forskel på energibehov alt efter køn, alder, aktivitetsniveau, muskelmasse osv.
  9. Du har stort set ingen energi
  10. Det er ikke en langtidsholdbar løsning. Du må max være på Nupo-kur i 8 uger.
  11. Det kræver mere end almindelig stædighed at stå en Nupo-kur igennem. Jeg tager hatten af for dem, der kan klare mere end et par dage på ren pulver.
  12. Du mangler noget at tygge i
  13. Du kan ikke spise sammen med din familie
  14. Du kan ikke bruge Nupo, hvis du er allergisk over for mælk eller soja.
  15. Du tager det tabte på lynhurtigt – og formentlig mere endda.

 

Nupo dag 5: Toiletsnak

Let’s get down and dirty her på Nupo dag 5. For at vurdere sundhed, så synes jeg, det er væsentligt, at vi tør snakke om, hvordan den der skide tarm fungerer (pun intended). Jeg har normalt et velfungerende tarmsystem, som jeg dog alligevel vælger at give optimale betingelser ved at spise fiberrigt, drikke masser af vand og tage et dagligt tilskud af probiotika. Her under mit Nupo eksperiment, får jeg ikke fibre nok, og jeg tager heller ingen kosttilskud. Jeg får masser af væske, fordi jeg jo ikke rigtig får andet 😉

Jeg havde troet, at min mave ville gå lidt i stå, men ind til videre er det overraskende nok ikke tilfældet. Jeg kan dog levende forestille mig, at det ville have været problematisk, hvis jeg havde haft tendens til forstoppelse.

Vægten står stille lige nu, men det er vist også tiltrængt.

Jeg har overlevet en times styrketræning, men den blev på ingen måde lige så tung, som den ellers ville have været. Mine ben syrede til allerede under opvarmningen. En anden forskel, som jeg observerede var, at jeg virkelig havde brug for mine pauser. Normalt plejer jeg at stå og vente på, at jeg må gå i gang igen, men i dag nåede jeg knap at komme mig, før næste sæt begyndte. Jeg er spændt på at observere, hvordan min krop har det i morgen pga. den ekstra forbrænding og med hensyn til muskelømhed.

Jeg fik i øvrigt målt min krop igen i dag og har nu et godt overblik over, hvad der er sket her på de første 5 dage. It aint pretty! Scannerens vægt matcher ikke helt min egen, men der er stadig tale om et signifikant vægttab, og hvis jeg kun præsenterede dig for det alene, så ville det se rigtig fint ud – meeeen jeg kan løfte sløret for, at min fedtprocent er STEGET! Den endelige konklusion får du først, når jeg skal have foretaget sidste scanning. Hvis jeg ikke havde sat mig for at køre i 14 dage, så kunne jeg fint have afbrudt eksperimentet nu, for jeg har allerede meget, meget tydelige beviser for, at Nupo IKKE giver dig et vægttab, der er ret meget værd.

Hvor meget muskelmasse, tror du, at jeg har tabt her fra mandag morgen til fredag morgen? Jeg løfter sløret for det i et kommende indlæg