Jeg har den seneste uge set flere forskellige opskrifter fra mine konkolllegers hænder på fyldt kyllingefilet. Det har set virkelig lækkert ud, så jeg fik lyst til at lave min egen version. Hele familien godkendte, så nu deler jeg opskriften med dig.
Jeg brugte en stor pakke kyllingefilet med 5 filetter i.
Ingredienser til fyldt kyllingefilet
1 bakke kyllingefilet (800 gram ca.)
1 tomat
2 fed hvidløg
10 oliven
Olivenolie
Evt. 1 tynd skive citron pr. filet
Salt og peber samt evt. andre krydderier, som du er glade for at bruge sammen med kylling
Sådan tilbereder du fyldt kyllingefilet
Tænd ovnen på 175 grader
Hak tomat, hvidløg og oliven og rør det godt sammen.
Smør et ovnfast fad med olivenolie.
I hver kyllingefilet laver du et snit på langs ca. midt i.
Læg kyllingefiletterne over i det ovnfaste fad og fyld hvert hul i kyllingefiletterne op med grøntsagsblandingen.
Dryp lidt olivenolie hen over krydr med salt, peber og evt. andre krydderier.
Pynt evt. hver filet med en skive citron.
Sæt kyllingefiletterne i ovnen og giv det ca. 30 minutter. Du kan altid tjekke, om kyllingen er færdig ved at stikke en gaffel i. Den væske, der kommer ud, skal være helt klar.