Hvad gør sukker ved din krop

Julen er efterhånden lige om hjørnet og som mange danske traditioner, så kommer den ikke uden en god portion sukker i forskellige former; juleslik skal der til og småkager, chokolade, konfekt, gløgg, glaserede kartofler, rødkål, æbleskiver, asier og meget mere indeholder alt sammen sukker – og sikkert mere end du går og tror.
Det er almindelig kendt at store mængder sukker kan føre til diabetes på længere sigt, men sukker påvirker vores krop meget hurtigere end så. Jeg tænkte det kunne være interessant at undersøge det nærmere. For at hjælpe mig med dette har jeg snakket med Dr Wayne Osborne, praktiserende læge hos Treated.com, for at lære mere om hvad der sker i den første time, når vi spiser eller drikker noget med sukker i.

60 minutter på sukker

0 – 15 minutter

I munden kombineres sukkeret med bakterier, som producerer en syre, der går til angreb på tændernes emalje.

15 – 30 minutter

Så snart sukkeret bevæger sig fra maven og ned i tyndtarmen, nedbrydes det til glukose og sukrose, som optages i blodstrømmen.
Bugspytkirtlen pumper herefter insulin ud, for at forsøge at rydde op efter denne pludselige stigning af sukker og omdanne det til energi.
Kroppen forsøger at sende energien til musklerne, men der vil være for meget sukker til at de kan håndtere det hele. Det sukker som ikke omdannes til energi, vil leveren omdanne til fedt, som derefter sætter sig rundt omkring på kroppen, “julesul” om man vil.
I mellemtiden vil denne kraftige forøgelse af sukker og energi overbevise kroppen om at den er under voldsomt stress – dette vil igangsætte en reaktion fra vores binyrer. Kortisol og epinefrin frigives i vores system, således at hjerterytmen øges og kan i visse tilfælde få os til at svede.

30 – 45 minutter

Blodtrykket er forhøjet. Dopaminniveauet i hjernen er ligeledes forhøjet og du vil højst sandsynligt føle dig høj på sukker.
Desværre, så er det også i dette tidsrum at virkningen ophører.
Så snart kroppen har formået at rense ud i sukkeret i blodstrømmen, så “crasher” vi. Det er hvor mængden af glukose pludseligt falder meget drastisk, gør os trætte, sløve og udmattede.
Mens det står på, vil faldet i sukker til tider give os “sukker-tømmermænd”, i form af en hovedpine. Det kan ligeledes medføre manglende koncentrationsevne og irritabilitet. Et af problemerne med sukker er at når det sker, så vælger mange at finde mere sukker, for at komme ovenpå igen – og så fortsætter den onde cirkel.
Stress-reaktive hormoner forsøger at klemme det sidste sukker ud af leveren, i forsøg på at opnå stabilitet.

45 minutter og frem

Svingende hormonniveauer kan være hårdt for kroppens immunforsvar, hvis fagocytiske funktion hæmmes heraf (fagocytter er en slags “rengøringsceller”, som spiser døde celler og bakterier). Når de bliver presset er kroppen mere modtagelig over for infektioner, da det vil tage længere tid at “rydde op”.

Hvor meget sukker er det sikkert at indtage?

Der er ikke noget galt med at nyde en godbid fra tid til det anden. Men det er vigtigt at indse at indtagelse af store mængder sukker for hurtigt, kan sætte din krop på overarbejde.
Den anbefalede mængde sukker vi indtager dagligt bør ikke overstige 30-70g (afhængigt af alder og køn) ifølge Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt. Det er for alle fødevarer i løbet af hele dagen og er fastsat ud fra at maksimalt 10% af vores daglige energi bør komme fra sukker. Det betyder dog ikke at du bare kan spise slik til du når grænsen, og så er det fint nok.
Julegodter, sodavand, chokolade og mange “uskyldige” produkter såsom ketchup og frugtsmoothies fra supermarkedet består i mange tilfælde af tilsat sukker, som ikke bør udgøre mere end halvdelen af dit daglige sukkerindtag, eller blot 5% af det totale antal kalorier du får dagligt.
Så for de fleste ligger grænsen ikke på 30-70g, men nærmere 15-35g, når det kommer til hvor meget sukker vi får gennem produkter med tilsat sukker.
Bare for at give det hele lidt perspektiv, så indeholder en pose Haribo Matador Mix 50g sukker, pr. 100g. En dåsecola indeholder omkring 36g. Så det er meget let at nå grænsen, helt uden at prøve.
Din krop har brug for sukker for at fungere optimalt; det er en vigtig del af omdannelsen af energi og vores musklers funktion. Men husk på at det tager kræfter at holde denne proces kørende, specielt hvis du pludseligt indtager store mængder sukker. Det er bedst at fordele dit sukkerindtag nogenlunde ligeligt i løbet af dagen, således at kroppen lettere kan håndtere det.
Julen er hjerternes fest, så pas på dit eget og dine børns ved at lære dem om moderation til at starte med. Børn er specielt modtagelige over for dårlige vaner, så hvis vi viser dem at det er i orden at spise store mængder slik i en ung alder, så er det mere sandsynligt at de vil gøre det når du ikke er i nærheden såvel som senere i livet.
Indlægget her er skrevet i samarbejde med Dr Wayne Osborne, praktiserende læge hos online klinikken Treated.com

4 tanker om "Hvad gør sukker ved din krop"

  1. Gitte

    Jeg forstå ikke at man kan drikke tre kander the om dagen med 1 kg hvid sukker i og 1 1/2 l Æblejuice hver dag i næste tre år så bliver man da mega forgiftet i kroppen og man kan vel dø af det eller hvad, det har min mand gjort efter hans mor død, han er selv mega syg kan ikke arbejde mere og får anfald hver nat

    Svar
      1. Heidi Forfatter

        Undskyld – din kommentar var blevet overset 🙂 Det var godt, at du lige mindede om, at du manglede svar. Hav en god dag.

        Svar
    1. Heidi Forfatter

      Hej Gitte
      Det er klart, at så store mængder sukker på ingen måde er noget, som nogen sundhedsfaglig person vil anbefale. En mindre mængde sukker tager ingen skade af, men det er ret volsomme mængder i, som du beskriver det. Hvis du er meget bekymret for ham, så vil jeg råde dig til at hive ham med til lægen, så han kan blive undersøgt grundigt.

      Mvh Heidi

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *