Æg er godt og mættende om morgenen. Det giver en super god start på dagen med stabilt blodsukker og god mæthedsfornemmelse i flere timer, hvis du starter dagen med æg. Mange af os har ikke tid til at lave omeletter og lignende om morgenen, men hvis du har en times tid en aften eller i weekenden, så kan jeg anbefale dig at lave æggemuffins. Her får du en grundopskrift på æggemuffins, der kan varieres i det uendelige.

Æggemuffin med tomat og skinke klar til at komme i ovnen

Så er der serveret en god start på dagen med en æggemuffin med tomat og skinke
Ingredienser til grundopskrift på æggemuffins
- 8 æg
- 1 spsk olivenolie (eller 1 spsk smør/smagsneutral kokosolie/ghee eller lignende)
- ½ dl vand
- 3 spsk havregryn
- Salt
- Peber
Sådan tilbereder du grundopskrift på æggemuffins
Kom alle ingredienser i en skål. Hvis du bruger en fastere form for fedtstof som ghee eller kokosolie, så smelt olien og afkøl den let, inden du blander det med æg og de øvrige ingredienser. Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender.
Opskriften giver ca. 12 æggemuffins.
Nu skal du blot tilføje grøntsager og evt. fisk eller kød. Hvis du er i tvivl om, hvad der smager godt sammen, så tænk på almindelige tærter: De kombinationer, der er gode her, er også gode i æggemuffins. Eller du kan tage udgangspunkt i en af mine opskrifter, som du finder her:
Æggemuffins med tomat og skinke
Æggemuffins med laks og spinat
Du kan fint fryse dine æggemuffins ned i mindre portioner og tage dem op aftenen før, du skal bruge dem. Jeg bruger mine til morgenmad med et par gulerødder eller andet grønt ved siden af. 2-3 styks alt efter, hvor sulten jeg er. De er også glimrende som et hurtigt mellemmåltid eller i ungernes madpakke.