Kostvejledning i Lystrup, hos dig eller online

Føler du dig stresset, udbrændt og mangler du energi og overskud til at favne hele livet? Er du oven i købet overvægtig og måske i dårlig form? Har du prøvet utallige slanke- og lynkure og tabt 5-10 kilo, som du efterfølgende har taget på igen og igen? Den slags overflødige kilo kalder jeg for genbrugskilo. Jeg kan lære dig, hvordan du siger farvel til kiloene for altid og pænt beder dem om at holde sig væk fremover.

Kostvejledning der skræddersyes til dit behov

Seriøs og kompetent kosvejledning hos Heidi fra Foodfix hjælper dig tættere på dit drømmemål

 

Min tilgang til kostvejledning handler om nydelse og næring. Hvis du tilfører kroppen det, som den har brug for, så sker der drastiske ændringer med dit velbefindende. Der har aldrig været flere overvægtige i den vestlige verden, og livsstilsygdomme er den største dræber blandt mennesker. Du kan gå til lægen og få behandlet symptomerne, eller du kan gribe i egen barm før medicinering bliver nødvendig og rette op på helbredet ved at optimere din kost. Jeg siger IKKE, at den rette kost kan kurere cancer eller sikre, at du aldrig får en blodprop. Men jeg mener, at du kan skabe det bedst mulige fundament ved at spise mad, der nærer din krop frem for at tære på den. Hvis du har retning mod livsstilssygdomme pga. fx overvægt og stress, så er det din livsstil du skal ændre. Vil du opnå noget andet end den krop og det liv, som du har i dag? Så må du gøre noget andet, end du plejer. Og det kan jeg hjælpe dig med.

Kom godt i gang med en sundere livsstil

Lær at sammensætte den optimale kost

Lær at sammensætte den optimale kost til din livsstil og få det bedste ud af livet

Jeg hjælper dig med at erstatte de dårlige vaner med fødevarer, der er fyldt med saft og kraft. Du kommer ikke til at føle, at du er på kur, for du skal ikke veje din mad eller tælle kalorier. Der er ingen forbud, men når det så er sagt, så er der INGEN der kommer sovende til et vægttab (med mindre de har fået en sygdom, men det er en helt anden snak). Jeg kan ikke ændre din livsstil for dig, men jeg kan hjælpe dig til at gøre det selv. Med støtte, opbakning og vejledning kan alle komme rigtig langt, hvis de er villige til og klar til at sige farvel til det gamle liv og hilse et nyt liv velkommen.

Hvis dit nye liv skal bestå af madvarer, der nærer kroppen, mindsker stress og giver dig mere energi, så er jeg den helt rigtige at kontakte for dig. Hvis du egentlig helst vil snuppe en hurtig pulverkur, så er jeg ikke den rigtige for dig. Jeg vil hjælpe dig til at nære din krop sundere og dermed gå ned i vægt. Jeg vil ikke hjælpe dig til at sulte dig 10 kilo slankere.

Velvære og livskvalitet vejer tungt på min vægtskål. Vi skal have det godt. Hvis du har glemt, hvordan det føles at have det rigtig godt – du ved, den der fornemmelse, når hjernen indeholder en grundfølelse af, at din krop er sund og stærk og uden smerter pga. overvægt, så er det mig, du skal bruge til at finde tilbage til den følelse. Jeg ved nemlig, hvordan det føles på begge sider!

Kontakt heidi@foodfix.dk

Jeg yder til daglig kostvejledning i Lystrup nord for Aarhus, men dækker hele Østjylland. Jeg tager også gerne klienter ind i online forløb.