Kræft i madpakken

Når vi køber pålæg til vores madpakker, er rigtig mange af os gode til at vende bøtten om og kigge på indholdsfortegnelsen. Vi kigger efter fedt-, sukker- og saltindhold og forsøger at vælge det, som vi mener, er sundest. Men er du også på udkig efter en fyr som E250? Det bør du være, for det er et tilsætningsstof, der er kræftfremkaldende selv i små mængder. Det er tæt på umuligt at finde pålægsvarer uden sukker, men det er mindst lige så svært at finde lækkert pålæg uden E250. Men hvad er nu det for noget med kræft i madpakken?

E250 er nitrit/nitrat og anvendes til at holdet kødet rødt, så det ser mere friskt ud længere – og så man kan gemme noget af fedtet, fordi det også bliver rødt. Dermed kommer pålægget til at fremstå mere kødfyldt, end det egentlig er. Industrien hævder, at man tilsætter det for at undgå pølseforgiftning, men iflg. videoen her, er det altså ikke en reel fare.

Derimod danner E250 nitrosaminer med forskellige kvælstofholdige forbindelser, der er kræftfremkaldende. Desværre måler man ofte indholdet af E250, når varen er færdigproduceret og her er en del af nitrit/nitraten allerede omdannet til nitrosaminer.  Det måles der, så vidt jeg er orienteret, ikke på. Der findes ikke nogen nedre grænse for, hvornår E250 IKKE er farlig.

Hvis du vælger pålægsprodukter med E250 fra, så kan vi sammen sende et stærkt signal til fødevareindustrien om at droppe anvendelsen. Desværre er det nok en kamp, der er endog meget svær at vinde, da det er langt billigere for industrien at tilsætte E250, end det er at højne fødevarehygiejnen og tilsætte mere kød i kødpålægget.

Er du interesseret i at undgå E250, så gå efter økologiske varer. Her er det muligt at finde pålæg uden. Eller du kan lave dit pålæg selv. Det er i øvrigt meget billigere for din pengepung, og det du sparer på kødpålæg, kan du så bruge til at lave dit pålæg af lækre, økologiske kødudskæringer fra dyr, der har haft et godt liv. Prøv at tjekke kiloprisen på dit kødpålæg, næste gang du handler – og sammenlign det så med prisen for en pakke økologisk kyllingebryst, som du selv kan stege/koge og skære ud. Just sayin…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *