Ledige tider til small group training

Lige nu afslutter jeg en række klienter, der har deltaget i small group training over en længere periode, og som nu er klar til at træne videre på egen hånd. Det betyder, at der er en ledig plads til dig, hvis du har lyst til at være med i et sjovt, men seriøst træningsfællesskab.

Vi giver den gas flere gange om ugen. Du bestemmer selv, om du vil træne 1, 2 eller 3 gange ugentlig. Du kan binde dig for 10 uger eller snuppe hele 20 uger for at spare lidt monetos.

Inbody kropsanalyse til særpris og andre fede fordele

Ud over at komme til træning, så får du mulighed for at tilkøbe Inbody kropsanalyser til en virkelig favorabel pris, ligesom du kommer med i en Facebook gruppe, der kun er til jer, der træner Small group training. Gruppen bruger vi til fælles motivation, stille/besvare spørgsmål, finde en træningsmakker, grine ad og prale med hinandens præstationer.
Derudover får du adgang til min lille butik, hvor du kan købe proteinpulver, kosttilskud, vitaminer, olier og andre lækkerier til favorable priser. Jeg forhandler KUN ordentlige produkter, og jeg vil ALDRIG forsøge at prakke dig noget på, som du ikke har brug for.

Annemette på billedet her er en tidligere deltager i Small Group Training.

Small Group Training – hvor og hvornår?

Der er lige nu ledige tider til small group training her:

Mandage kl. 6 – 6:45 og kl. 16:30 – 17:30 (kun en ledig plads på eftermiddagsholdet)

Onsdage kl. 6 – 6:45

Fredage kl. 6 – 6:45

Der er max 6 deltagere på et hold ad gangen. Al træning foregår i Foodfix lokale (a.k.a. Heidis Kælder for de indviede), Elleparken 86 i Lystrup.

Hvis du vil have fingre i en af de ledige tider til small group training, så send en mail til mig her: heidi@foodfix.dk

Ud over at træne sammen, så går vi ind imellem lange ture (vi gik en maraton sidste år, men mindre kan også gøre det), vi holder minimum et socialt arrangement om året (sidste år var vi i spa, selvfølgelig på Foodfix’ regning og året før hold vi sushi-julefrokost).

Optagelseskrav

Vi vil glæde os til at tage imod dig, hvis:

Du er kvinde – gerne i alderen 25-60 år (gennemsnitsalderen ligger på ca. 40)

Du kender til det der med at have en travl hverdag, hvor det nogle gange bare er fedt at kunne få træningen færdig, inden helvedet bryder løs med faste morgenrutiner i dit hjem

Du ikke er i verdens bedste form. Enten er du totalt i kageform eller også er du tyndfed og trænger til at lære at aktivere dine muskler korrekt.

Til gengæld sørger vi for:

Masser af øvelser – vi bruger kun tid på dem, som du virkelig får noget ud af. Du skal ikke spilde tiden, mens du er her.

Masser af grin af os selv og måske dig, når vi kender dig lidt bedre.

Opbakning og opmuntring. Vi er allesammen startet et sted, og vi tror på, at når vi kan, så kan du også.

KOM og vær med!

Hvad koster det? Det er dyrere end fitnesscenteret, men det er billigere end personlig træning, fordi I er flere til at dele regningen. Priserne finder du nederst på siden her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *