Mad der gør glad

Holder du indimellem kødfrie dage? Det gør jeg i hvert fald. Nogle gange mangler jeg inspiration til nye retter. Her bruger jeg ofte Google, men i dag har jeg et andet tip til dig. Der er netop nu en god kogebog, som du med fordel kan tage i brug.

Anmeldelse af “Mad der gør glad”

Jeg har fået et eksemplar af “Mad der gør glad” og har afprøvet flere af opskrifterne. Ind til videre har jeg ramt nogle rigtig gode retter, som faldt i hele familiens smag. I går lavede jeg en sellerisuppe, som jeg faktisk var lidt skeptisk overfor. Suppen består stort set kun af selleri, bladselleri og kokosmælk. Jeg jeg var noget spændt på, om kombinationen af selleri og kokos ville fungere. Men det fungerer faktisk rigtig godt. Kokosmælken smages stort set ikke, men den er med til at gøre suppen rigtig cremet og lækker. Jeg lavede suppen sammen med min datter på 6. Hun spiste en stor portion af den til frokost. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver den.

sellerisuppe æbledrys

Lækker creme sellerisuppe med drys af friske æbler

Tilbage til kogebogen: Jeg har fået tilsendt bogen i pdf-format, og jeg er på ingen måde blevet betalt for at omtale den i positive vendinger! Det gør jeg af egen fri vilje. Layout’et er lækkert og inspirerende, så du får lyst til at gå om bord i de indbydende, grønne retter. Alle retter er plantebaserede, og der er gode bud på alt fra morgenmad til aftensmad, snacks, dessert, brød og forskellige juices.

Opskrifterne i bogen er udarbejdet af flere forskellige kvinder, der alle brænder for det sunde og gerne økologiske køkken. Selvom din pengepung måske ikke tillader, at du køber alle grøntsager og øvrige ingredienser økologisk, så kan du sagtens være med her. Du vælger jo selv, hvor øko det skal være.

Kogebog plantebaseret

Lad dig inspirere til en grønnere hverdag, der bestemt ikke er kedelig

Støtte til Julemærkefonden

Og så er der lige en super vigtig og bestemt ikke uvæsentlig detalje: Overskuddet fra salget af bogen går ubeskåret til Julemærkefonden, der står bag Julemærkehjemmene, hvor børn lærer sunde vaner og skaber nye venskaber. Jeg synes, det er en super fin og uselvisk gestus, så derfor gør jeg lidt reklame for kogebogen her, på Facebook og på Instagram.

Efter sommerferien kan kogebogen, “Mad der gør glad” købes i alle landets boghandler, men hvis du ikke kan vente, så kan du allerede nu få fingrene i den ved at klikke her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *