OCR – hvad skal jeg spise?

OCR (Obstacle Course Racing) er det nye sort inden for træningsverdenen og bliver mere og mere populært. Det er en sportsgren med masser af krævende discipliner, som kræver, at du er godt kørende både på styrke- og konditionsfronten. Du kommer ikke igennem et OCR løb uden at have trænet. Og  du kommer ikke på sejrsskamlen, hvis du ikke har styr på din kost. Så hvad skal jeg spise, hvis jeg gerne vil komme flyvende gennem et OCR løb? Læs med hele vejen og slut af med at få en rabatkode til Nordic Race og adgang til en konkurrence om to billetter.

OCR og kulhydrat

OCR kræver en ret stor træningsmængde. Hvis vi kigger på løbsdelen først, så forudsætter en

koldthævede boller med fuldkornsspelt og havre

En fornuftig kulhydratkilde: Lækre koldthævede speltboller

god tid og fremgang i din træning, at du ikke er kulhydratforskrækket. Du skal regne med et sted mellem 5  og 7 gram kulhydrat pr. kilo du vejer. Hvis vi antager, at du vejer 70 kilo, så skal du altså spise et sted mellem 350 og 490 gram kulhydrat dagligt på træningsdage. I perioder, hvor din træning er virkelig intens og du bruger meget krudt på løb, så kan dit behov stige helt op til mellem 7-12 gram pr. kilo kropsvægt.

Du kan fx hente nogle af dine kulhydrater hjem ved at bage de lækre speltboller, som du ser på billedet her. Du finder opskriften på koldthævede speltboller lige her

OCR og protein

Klik på billedet og få fingrene i en opskrift på skønne kyllingelår. Laver du dem, så har du en del af dagens proteiner hjemme

Men der skal andet og mere end kulhydrater til. Du skal selvfølgelig sørge for at være dækket godt ind med sunde fedtstoffer (fx olivenolie, avocado, nødder og mandler), men lige så vigtigt som kulhydrater er for din træning, lige så vigtige er proteiner. Når du træner (især de mere styrketræningsfunderede og eksplosive discipliner) nedbryder du muskelmasse. For at du kan restituere fornuftigt efterfølgende og sikre, at du ikke ender med at miste muskelmasse samlet set, så skal kroppen tilføres proteiner. Du skal helt op omkring 2 gram (nogle anbefaler højere indtag endda) pr. kilo du vejer.

Nu hvor du har styr på grundstenene i din kost (som du selvfølgelig husker at krydre med masser af grøntsager og fuldkorn), så er du klar til at intensivere din træning, så du kan stille op til dette års Nordic Race. Der er et race både i Århus (Hasle Bakker) og i København (Strandparken).

Når du bestiller din løbsbillet, så er der 10% rabat at hente med koden FOODFIXAMB.

Selv tak 😀

Smut ind forbi Nordic Race; læs mere om OCR – eller se billeder/beskrivelser af deres fede forhindringer. Hvis du har fået blod på tanden, så kan du være med i konkurrencen om to billetter til Nordic Race på min Facebook side

Hvis du stadig sidder tilbage og tænker “Hmmmm, OCR…. Hvad skal jeg spise?” Så er du altid velkommen til at stille et spørgsmål 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *