Sådan når du dine mål

Du hører det hele tiden – det der med, at du skal sætte dig nogle mål, ”Gå efter drømmene”, og du har sikkert også lært, at mål skal være specifikke og realiserbare. Hvis du har lidt mere viden omkring målsætning, så kender du sikkert også til SMART-modellen. Hvis du ikke gør, så får du lige den ultrakorte forklaring her:

Mål skal være:Logo Foodfix

S – specifikke

M – målbare

A – attraktive

R – realistiske

T – tidsafgrænsede

 

Opbyg færdigheder

Og det er meget godt at kunne det der med at sætte de gode mål og delmål, men når det så er gjort, hvordan sikrer du dig så, at du rent faktisk når dine mål? Det sker jo desværre ikke af sig selv.

Jeg har et par gode råd til dig, som du kan bruge, både hvis dit mål handler om vægttab og træning – eller hvis det handler om noget helt andet.

Prøv at kigge på dit mål og identificer det, du skal kunne for at nå dit mål. Alle mål kræver nogle bestemte færdigheder, og hvis du er i stand til at identificere de færdigheder, så er du meget bedre stillet i forhold til at nå dit mål.

Så gør disse to ting:

1 Nedbryd dit mål i specifikke færdigheder

2 Øv dig i at udvikle disse færdigheder hver dag

 

”Øøøøh hvad?” tænker du måske, ”Du snakker sort!”

Lad mig forklare det engang ved et konkret eksempel:

Dit mål er at tabe dig. Det er et mål, som rigtig mange mennesker har. Lige nu er det meget fluffy, for hvornår har du tabt dig nok?

Lad os starte med at bruge smart modellen til at gøre det mere præcist. Hvis målet ikke er præcist, så ved vi nemlig heller ikke, hvornår målet er nået, og det gør det lidt svært at fejre sin målopfyldelse.

Så lad os prøve en gang til:

Jeg vil gerne tabe mig 10 kilo på 5 måneder.

Det er et meget specifikt og målbart mål, som samtidig er realistisk, fordi det er baseret på et ugentligt vægttab på ½ kilo. Målet er attraktivt for dig, fordi du gerne vil være slankere og have en flottere krop.

Godt så – så langt så godt. Nu har du det gode mål, men hvad er det, der gør, at du ikke allerede er i mål?

Jo, du mangler færdigheder. Vi ved alle sammen godt, at hvis man vil tabe sig, så skal man spise sundt og blive ved med at gøre det.

Så det du skal gøre nu er at identificere de færdigheder, som du skal øve dig i hver dag. På den måde får du opbygget de færdigheder, der er nødvendige for at kunne nå dit mål.

For at opnå et vægttab, så skal du spise bedre hver dag.

Det er lidt bredt, så lad os bryde det endnu længere ned i nogle specifikke færdigheder, som du kan øve dig i:

Bedre bevidsthed omkring sult og appetit.

Det kan du så igen nedbryde i flg. færdigheder, der er nemme at øve sig på:

Spis langsomt

Spis til du er mæt, og ikke til du er proppet

Efter en måneds tid er du blevet god til de her færdigheder, hvis du husker at øve dig hver dag (og til hvert måltid).

Herefter kan du øve dig på en ny færdighed, som kan hjælpe dig endnu tættere på dit mål:

Bedre planlægning af måltider.

Det kan du så igen nedbryde i flg. færdigheder:

Lav madplan hver uge

Handl stort ind 1-2 gange om ugen, så du har alt det, du skal bruge

Brug et par timer om ugen på at forberede din mad til den kommende uge så meget som muligt (afsæt fx 2 timer hver søndag til at snitte grøntsager, lave en kæmpe portion kødboller, stege kyllingefilet, bage grovboller eller lignende)

Efter endnu en måned mestrer du formentlig disse nye færdigheder også. Og hvis du ikke gør, så fortsætter du med at øve dig, indtil du kan betegne dig selv som ekspert.

Nu kan du så gå i gang med den næste færdighed – det kunne fx være noget a la:

Jeg vil spise grøntsager til alle dagens måltider

Eller noget andet, der giver mening for dig i forhold til, hvordan din kost er på nuværende tidspunkt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *