Succeshistorie fra en livsnyder

For 12 uger siden startede jeg et gruppeforløb op i Lystrup. Det var det første af sin slags og undervejs er jeg blevet klogere og har høstet en masse gode erfaringer til næste gang. Bl.a. har jeg lært, at vi ikke behøver mødes ansigt til ansigt hver eneste uge for at snakke kost. Den slags foregår faktisk rigtig fint online, og så er det formentlig nok at mødes en gang om måneden.

En af de kvinder, der var med i forløbet, var en livsnyder, der elsker sin gode mad og vin og fra start meldte ud, at det ikke skulle lægges på hylden. Og jeg er enig; sundhed handler om nydelse. Hvis alt er sur pligt og broccoli, så dør motivationen og glæden ved forløbet og forandringen. Det gør jo ikke noget, at det tager lidt længere tid at tabe de kilo, som man måske har været årevis om at tage på. Det gør det i hvert fald ikke i min optik.

Tabte centimeter

Af billedet fremgår det at klienten har tabt 35 cm i alt

Her får du en succeshistorie fra en livsnyder

Beskriv dit forløb hos Foodfix:

Har deltaget i 12 ugers gruppeforløb sammen med 6 andre kvinder. Mødetid tirsdage (kost) og torsdage (træning). Da jeg har 30 min kørsel hver vej, havde jeg besluttet ikke at deltage i træningen, men træne selvstændigt. Jeg har i forvejen stor lyst til at træne og har ingen problemer med at ”tage mig sammen” hvad træning angår.

Da jeg besluttede mig for at tilmelde mig, vejede jeg 75 kg og jeg har et ønske om at få en stabil vægt på 65 kg. Efter et veloverstået kræftbehandlingsforløb havde jeg fået overskud til at tage fat på den del af mit liv og havde behov for støtte og ”puf” til at komme i gang og fastholde. Efter tilmelding begyndte jeg straks at fokusere og havde således tabt ca 2 kg, da vi startede.

før efter billede

Klientens holdning er blevet meget flottere hen over de 12 uger. Samtidig er hendes bagdelen blevet meget mindre.

Det har passet mig godt, at projektet ikke er alt for rigidt, men at det handler meget om retningslinjer. Jeg har et liv, hvor jeg ofte er ude til kurser, konferencer, møder o.lign. og jeg vil have et liv, hvor jeg kan kombinere det med et generelt sundt liv. Så jeg har haft som mål at minimere mine indtag og at kunne spise det, der er på bordet, vælge det bedste ud og sige nej til en masse andet, som jeg også godt kunne have tænkt mig. Jeg er en livsnyder og elsker vin. Det har været min store udfordringer og jeg kunne have opnået et større vægttab, hvis jeg har skåret endnu mere på den del af mine indtag. Men jeg har valgt at nyde hvert glas, og så må jeg bruge lidt længere tid på at komme i mål.

Ud over vægttab havde jeg også lyst til at få gang i løbetræningen igen – noget der har ligget stille i den tid jeg var syg, og som jeg ikke rigtig havde fået gang i igen.

Jeg opnåede et samlet vægttab på 7 kg og løber nu 2-3 gange om ugen. Kan nu igen løbe 10 km og føler glæde ved det.

Er du tilfreds med resultatet?

Jeg er tilfreds med vægttabet, men er ikke helt i mål. Vil gerne af med 3 kg mere. Jeg er super glad for, at jeg har fået min glæde ved løb tilbage, og det skal jeg holde ved lige. Kan mærke at for lange pauser gør det vanskeligere og vanskeligere at komme i gang igen J

Jeg er glad for mine nye ”leveregler”. De skal fremadrettet være fundamentet i mig liv, og så vil jeg kombinere dem med det, jeg holder allermest af. Jeg vil fortsat kunne spise lidt brød, kartofler ovs., men begrænse det. Jeg er glad for at jeg har fået minimeret mit kostindtag, så jeg også har det godt med at føle en lettere ”sult”. Hvis jeg har spist/drukket for meget en dag, har jeg nu fundet nogle veje til at kompensere – f.eks. fandt jeg ud af, at det kan lade sig gøre at faste 24 timer uden at blive dårlig ………….. J Det har jeg brugt nogle gange (og måske ikke helt 24 timer, men strakt det så langt, som jeg kunne) og det har haft en effektiv virkning. Så jeg har fundet nogle metoder, der dur for mig.

Hvordan har din kost ændret sig?

Jeg har fået meget mere grønt ind i min kost igennem hele dagen. Og så har jeg skåret ned på indtaget generelt.

Hvordan har din træning ændret sig?

Jeg har mest af alt fået gang i løbet. Jeg har hele tiden været aktiv – mest med cykling, men ved nu også at have løbet mere stabilt ind, kan jeg kombinere og derved bedre fastholde formen hen over året. Jeg er begyndt at lave cirkeltræning i et center, men jeg bliver aldrig vild med det……. L Vil allerhelst ud i den friske luft og bruger også træning til mentalt at koble fra. Jeg får mange ting fra arbejdet lagt fra mig, når jeg cykler eller løber, og det samme opnår jeg ikke ved indendørs træning. Men jeg kan mærke, at det er godt at komme omkring alle muskelgrupper, så jeg holder nok fast hen over vinteren.

Når jeg løber kan jeg nu opnå at komme i flow – og det er dejligt.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Jeg er glad for at jeg nu nemt hopper i et par bukser og synes, de sidder godt. Er gået mindst én størrelse ned i tøj, og jeg føler mig godt tilpas i mit tøj. Det giver en stor velvære.

Min søster og jeg har aftalt, at vi fortsat vil holde fast i hinanden og vores nye vej. Det er dejligt at have det fællesskab.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg vil holde fast i at få meget grønt ind i maden og ikke spise for meget. Jeg vil vælge, hvad jeg vil spise, og dermed også vælge noget fra. Jeg vil forsøge ikke at overspise.

Mit motto: ”Den eneste kur, der dur, er at spise lidt mindre end jeg bru´r”

Jeg vil holde fast i løb og selvfølgelig cykling. Til foråret bliver det igen landevejscykling og jeg forventer at kunne mærke, at jeg har ikke så meget ekstra vægt at slæbe op ad bakkerne.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb? (fx mindre stress, mere overskud, pænere hud, bedre søvn, stabilt blodsukker, mindre hovedpine osv.)

Nej.

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

  • Jeg har gennemført et vægttab og har fået nogle metoder, der har virket. Jeg er lykkedes med det på en måde, der har fungeret for mig og familien og har passet med mit øvrige liv.
  • Jeg har fået inspiration til at få meget mere grønt ind i maden.
  • Jeg kan faste i mange flere timer, end jeg troede, og det kan føles godt og rette op på et og andet J Det virker!

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Ja, helt klart!

Hvad ja – hvorfor:

Jeg synes, det er både fagligt og sagligt. Og jeg synes om metoderne. En gang  sund fornuft piftet op med lidt ekstra grønt og protein J Heidi er god til at give individuel rådgivning og puffe på en god måde. Det fungerer fint, at det er på skrift/på mail. Det overraskede mig lidt, at det fungerede så fint, men det er en god erfaring, for så ved jeg det, og kan evt. benytte det en anden gang. Og klart anbefale J

Hvis nej – hvorfor ikke

 

Andre kommentarer, ris/ros må du meget gerne skrive her:

Jeg fik ikke så meget ud af gruppen som støtte i vægttabet.  Jeg fik mere ud af facebook-siden og de forskellige kommentarer og opslag. For min skyld kunne en lavere mødekadence have været passende. Evt. hver anden eller tredje uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *