Sund graviditet

I de sidste måneder af 2014 startede gravide Line hos mig. Hendes ønske var at gøre det bedste for sig selv og baby under graviditeten. Vi aftalte fra start, at vi ikke skulle fokusere på vægt, fordi det ikke rigtig giver mening under en graviditet. I stedet skulle vi have fokus på ændring af vaner og at opnå en sund graviditet.

Line var i et 12 ugers individuelt onlineforløb. Hun lærte en masse undervejs og rykkede sig også meget på kostsiden, så der kom MANGE flere grøntsager ind i kosten. Det bedste af det hele var, at det også fik betydning for resten af familien. Hun fik rigtig stor opbakning fra sin bedre halvdel, og deres lille datter vil uden tvivl også stille og roligt få ændret sine madvaner, når hun ser, at mor og far spiser sundere. Det, er jeg sikker på, kommer helt af sig selv.

Når du læser Lines egen evaluering af forløbet her neden for, så vil du se, at hun ikke rigtig får givet sig selv credit for alle de ting, der faktisk lykkedes for hende. Hun gik fra en kost med ret meget hvidt brød til en kost, hvor der var grøntsager til 90% af alle måltider. Det tager tid at ændre sine vaner, og jeg synes, at hun nåede langt sin graviditet taget i betragtning.

Jordemoderstaben var også glade for Lines nye livsstil – se blot her:

Glad gravid og ros fra jordemoderen

Glad gravid og ros fra jordemoderstaben

Her får du Lines egen og meget ærlige evaluering:

Beskriv dit forløb hos Heidi:

Grundet stor overvægt og i forbindelse med graviditet valgte jeg at starte et forløb med kostomlægning, således at jeg ville spise sundere under graviditeten og mindske risikoen for graviditetssukkersyge, for stort barn etc.

Er du tilfreds med resultatet?

Jeg er MEGET tilfreds med den viden jeg har fået om kost og den viden jeg har fået om mine egne dårlige vaner.

Jeg synes graviditeten, jul etc. har gjort det lidt for nemt at retfærdiggøre at jeg ikke har fulgt bedre op og holdt mere ved. For jeg ved at jeg ikke har fået så meget ud af forløbet som jeg kunne have haft.

Hvordan har din kost ændret sig?

Vi er som samlet familie blevet meget mere bevidste om vores kost. Vi arbejder med et langt større repertoire i køkkenet både i valgt af ingredienser og i variation af maden.

Men vi har langt fra fået holdt ved alle de gode vaner.

Har din træning ændret sig?

Overhovedet ikke. Men her har det reelt været meget påvirket af graviditeten hvor jeg denne gang selv ved den mindste belastning kan mærke det i led, bækken, spændinger etc.

Så her fortryder jeg ikke at jeg ikke har givet mere.

Har du opnået andre mål end dem på vægten?

Kost og viden og tro på at det kan virke hvis jeg holder ved.

At familien er sammen om et projekt der var tiltænkt mig.

Hvordan vil du spise og træne fremadrettet?

Jeg vil gerne for stoppet min snackning og holde ved ændringerne i aftensmaden.

Har du oplevet andre positive ting i forbindelse med dit forløb?

Nej. Men det er også lidt svært at sammenligne før graviditet med midt graviditet – For 6 måneder henne ER man bare trættere, mere hæmmet, sover elendigt etc. 😉

Hvad er det vigtigste du har lært under dit forløb, og som du vil tage med dig videre i livet?

At jeg KAN tabe mig og blive sund hvis jeg lever sundt. Også uden det betyder et komplet stop til at det hyggelige og gode ved mad.

Før tror jeg kun at jeg troede det kunne lade sig gøre hvis jeg nærmest sultede mig.

Vil du anbefale et lignende forløb hos Foodfix/Heidi til andre?

Absolut og til enhver tid. Tror på du har den rigtige tilgang til sund mad og fokus på det hele menneske og situationen man er i.  Og når jeg følger det holder det.

Det er ikke quick fixes men langvarige sunde løsninger.

Andre kommentarer, ris/ros

Ja jeg regner med at starte hos dig igen når jeg har født og er kommet over – ingen søvn / hvem er jeg overhovedet fasen. Og der har jeg i hvert fald lært at der skal være nogle personlige møder i forløbet og nogle konkrete mål jeg kan ”blive holdt op på”.

Og hvis jeg melder mig til vil jeg gerne lave en aftale om at du ikke lader mig slippe afsted med forklaringer, undskyldninger og vurderinger af hvorfor det ikke liiige kunne lade sig gøre i denne uge. For det er jeg alt for god til og ender med at bilde mig selv og manden ind at ”ja, jeg må gerne spise kage alligevel, bare lige en aften til for jeg er jo gravid og så må man alt. Det er jo cravings.” Det har været lidt for nemt at retfærdiggøre fejlbeslutninger både over for dig og mig selv, og det gør jeg er faldet af på lidt for mange områder hvor det ellers kørte godt.

Her spiller graviditeten absolut ind for det er bare sådan en betydelig ting.

Jeg vil også gerne arbejde meget mere med årsagerne til min overspisning og hele denne følelser og spisning relation jeg har. For det er blevet tydeligt for mig.

Men mange tak for forløbet har givet mig megen viden og har bevist for mig at det KAN lade sig gøre og det er stort 🙂  – Næste gang må det blive en større pakke og erkendelse af jeg har brug for lidt mere ”hug” hvis jeg ikke overholder aftalerne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *