Test: Anodyne holdningskorrigerende trøje

Jeg har i nogle måneder haft en holdningskorrigerende trøje fra Anodyne til test. Det giver god mening for mig at afprøve et produkt som det her, fordi jeg for det første ser mange af mine klienter, der har en holdning, der halter lidt. Samtidig har jeg også selv tendens til at falde lidt sammen og være en tand for indadroteret i skuldrene. Det skyldes, at jeg tidligere har arbejdet som softwareudvikler i omkring 15 år og derfor har siddet rigtig meget med armene ind foran kroppen for at kunne betjene en computer.

Anodyne holdningskorrigerende trøjeEn holdningskorrigerende trøje kan efter min opfattelse ikke fuldstændig fixe dine holdningsproblemer, men den kan være understøttende i forhold til træning. Træningsmæssigt vil de fleste med kontorjobs (og andre, der arbejder “inde foran kroppen”) have gavn af at lave øvelser, der består af træk af forskellig art samt mobilitetsarbejde, så de kan blive åbnet op i brystet.

Jeg var ret spændt første gang, jeg tog min holdningskorrigerende trøje på. Jeg havde frygtet, at den ville være nærmest umulig at få på (de skal være ret stramme i det, før du får effekt), og samtidig var jeg også noget skeptisk omkring, om jeg nu ville kunne holde ud at have den på. Jeg har det virkelig stramt (pun intended) med ting, der sidder virkelig stramt a la støttestrømper, knæbind osv. Jeg føler mig indskrænket i mine bevægelser og kan ikke vente med at flå det af igen. Faktisk bliver jeg lynhurtigt max irriteret og kan ikke rigtig holde følelsen ud. Her blev jeg dog positivt overrasket. Det føles ikke ubehageligt at have Anodyne trøjen på, selvom den sidder tæt.

Anodyne holdningskorrigerende trøje bagfra

Du kan med det samme mærke, hvordan dine skuldre bliver trukket en anelse tilbage, og du retter dig som en konsekvens af trøjen mere op helt uden at tænke over det. Du skal starte med kun at bruge trøjen i kort tid for at undgå ømhed. Efterhånden kan du have den på længere og længere. Jeg har haft min trøje på under mit almindelige tøj, og det har fungeret fint hen over vinteren. Nu hvor solen er kommet, så er det dog lidt for varmt, men heldigvis findes der også holdningskorrigerende bh’er.

Indlægget er sponsoreret af Anodyne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *